Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henvisninger og Anmærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Bog
Henvisninger og Anmærkninger
S. 12. 1 Dette Tal fremkommer ved til Danmarks 700 Kvadratmil at føje Sønderjyllands 160, Skaanes 199, Hallands 89, Blekinges 53, Gotlands 58, Øsels 45 og for Stifterne Wieck og Kurland med et rundt Tal 100 Kvadratmil.
– 2 Nemlig: Norge 5,750, Island 1,870, Færøerne 24, Herjedalen og Jemteland 900 og Bohuslen 90 Kvadratmil.
S. 13. 1 Danske Magazin tredje Række IV 329. Arennt Berntsen: Danmarckis og Norgis Fruchtbar-Herlighed. Kbhvn. 1656. Side 164.
S. 14. 1 Braun: theatrum urbium IV, Dania. Ny kongelig Samling 4to no 649 S. 100. Suhms Samlinger I 2, 63. Danske Samlinger 2 Række IV 11.
– 2 Slange: Kong Christian den Fjerdes Historie 4de Part S. 788.
S. 15. 1 C. C. Andresen: Om Klitformationen og Klittens Behandling og Bestyrelse. Kbhvn. 1861. S. 68-73; 222; 234. De følgende Oplysninger er, hvor ingen anden Kilde angives, hentede fra dette Skrift
– 2 N. Juul i Naturhistorisk Tidsskrift, udg. af Henrik Krøyer II 69 og 225-26.
– 3 J. C. Hald: Ringkiøbing Amt. Kbhvn. 1833. S. 36.
S. 18. 1 C. C. Andresen: Om Klitformationen og Klittens Behandling og Bestyrelse. Kbhvn. 1861. S. 68-73; 222; 234. Johannes Steenstrup af modsat Mening. Hist. Tidsskr. VIII 1,153.
S. 19. 1 P. Adler: Efterretninger angaaende Byen Ribe. 1842. S. 37. C. F. Allen: De tre nordiske Rigers Historie. Kbhvn. 1870. IV 1, 83-85.
– 2 H. Ranzau: Cimbriæ chersonesi descriptio (Westphalen: monumenta inedita. Tom. 1 pag. 3 og col. 77). Ranzau siger, at det var Halvøen Kegenæs paa Als, der kunde føde 18,000 Svin. Vaupell (De danske Skove. S. 11) drager med Rette dette i Tvivl, efterdi Skovene paa Kegenæs ikke kunde
udgøre mere end 2,000 Tønder Land. Jeg antager, at Ranzau har indskrænket til Kegenæs, hvad der gjaldt en større Skovstrækning paa den og i dens Nærhed; som ivrig Godsejer har R. næppe taget fejl i Tallet paa Svinene.
S. 20. 1 Dalgas: Geografiske Billeder fra Heden. Kbhvn. 1867. S. 32; 44; 105; 122.
– 2 Dalgas: anf. Skr. S. 44; 113. Danske Samlinger udg. af Chr. Bruun I 350; II 111; III 342; og 2. Række IV 16 og 76. Hald: Ringkiøbing Amt. 1833. S. 213-14. T. A. Beckers Samlinger (Skove) Ny kongelig Samling 4to no. 868 t.
– 3 Dalgas: Geografiske Billeder fra Heden S. 88; 93; 99; 101; 102. Vaupell: De danske Skove. Kbhvn. 1863. S. 33 og 296-308. Blicher: Topographie over Vium Præstekald. Viborg 1795. S. 80. Den Danske Atlas. Kbhvn. 1768 IV 481.
– 4 Dalgas: Geografiske Billeder fra Heden, S. 31-38.
– 5 Om Skovene i Agger Sogn meddeler T. A. Becker, at de blev nedhuggede 1669-84. Beckers Samlinger (Skove) Ny kongelig Samling 4to no. 868 l. – Ved Holstebro: Danske Samlinger 2. Række IV 16. – Viborg, Vaupell: De danske Skove. S. 306-8. Samlinger til jydsk Historie og
Topografi II 325. – Lysgaard Herred, Blicher: Topographie over Vium Præstekald S. 80; Den Danske Atlas IV 481, – Ringkøbing, Hald: Ringkøbing Amt S. 215 Anm. – Lundenæs og Lindeballe, Dalgas: Geografiske Billeder fra Heden S. 101 og
124. – Gjerndrup, Danske Samlinger udg. af Chr. Bruun IV 94.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
