Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Herberge - Sprogø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kunde blive husvilde, naar Mørket faldt paa, saafremt Kongen
ikke vilde tilbyde dem Nattely og Fortæring paa Slottet. Men
Frederik den Anden skulde have sig sligt Rykind meget frabedt.
Paa Staldmesteren og en eneste Kammerjunker nær
[1] havde de alle
at forføje sig bort. Saa kunde de søge over i den Kro, som
Kongen havde ladet oprette lidt afsides, men dog i Slottets
Nærhed. Det Underhold, som de her for Betaling nød, var vistnok
saa godt, som Huset formaaede, men næppe fristende til unødvendig
Forlængelse af Opholdet.[2]
En Efterklang af den Pligt til at modtage Vejfarende, som efter
Reformationen paalignedes Befolkningen i Almindelighed, turde
maaske endnu have holdt sig i gamle Bøndergaarde i Danmark.
Her benævnes stundom – i Lighed med hvad der var Tilfældet i
Byer i det 16de Aarhundrede – en enkelt Stue endnu som "Herberget".
Det Omraade, hvor Frederik den Andens Omsorg for de Rejsende
kronedes med størst og mest blivende Held, var hans Bestræbelser
for at skabe nye Hvilepunkter paa hidtil øde Steder. Med skarpt
Blik opdagede han, at Store Bælt og Gedserodde var de vigtigste,
men slettest stedte Punkter i hele Danmarks Vejnet. Han sørgede
da for begge. Hvad han gjorde for Bæltfarten ved at bygge en
stor Færgebro i Korsør[3]
og lade opføre et anseligt Ventehus for Rejsende, der skulde over,
[4] havde mindre
at sige. Det sidste mildnede, men afhjalp ikke Onderne ved
Opholdet i Korsør, hvor Herbergerne nu engang var slette.
[5] Men Frederik den Anden har særlig Fortjeneste af at have opdaget
Sprogøs Betydning som Nødhjælp for de Rejsende og med Redebonhed
at have stillet den til deres Tjeneste (Fig. 208).
Forunderligt nok havde dette vigtige Punkt tidligere henligget
ubenyttet. Skovklædt, med Ruiner af Valdemar den Stores Taarn
[6]
eller, som man senere paastod: Marsk Stigs Borg, paa den højeste
Bakke,[7] dukkede Øen
ugæstmild op af Bæltets Vover.
Der boede ingen, højst en Vogter. Nærmede man sig, modtoges man
af halvvilde Heste, et kongeligt Stodd, der her paa denne afsides
Plet til alle Aarstider tumlede sig i det frie[8]. Da befalede
Frederik den Anden Aar 1571 sin. Lensmand paa Nyborg Slot at
opføre et godt Hus paa Sprogø, stort nok til at rumme de Rejsende,
der Sommer eller Vinter maatte komme did, og til alle Tider vel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
