Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedruter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Selskab med Herluf Trolle og dennes Fader gjorde Turen, da et
Uvejr trak op med Torden og Lynild. Taklerne sprang, Sejlet gik
i Søen, og Pumpen blev uklar, saa at de maatte drive for Vind og
Vove og kunde takke deres Gud, da de langt om længe, dyngvaade,
slap i Behold til Korsør.[1] Slige Eksempler paa
Bæltfartens Ulemper kunde Samtiden opregne i Mængde. Naar nu
hertil kom de højst besværlige Forhold ved Vintertid under
Isgang (Fig. 199), forstaas det let, at man undgik denne Rute
saa meget som Forholdene tillod. Særligt udsondredes to
Forbindelser. Farten mellem den øvre Del af Jylland og Sjælland
foregik næsten altid over Kalundborg-Aarhus. Søturen var kortere
her, Farvandet var lettere at passere, og Kalundborg Fjord lagde
sjældnere til. Som Eksempel paa en hurtig Overfart kan anføres
Fru Ida Falk Gøjes Tur 1573: for rebede Sejl løb Skuden over paa
seks Timer.[2]
Den anden Fart, som unddrog sig
Bæltturen, var Forbindelsen med Udlandet. De fra Holsten
kommende sejlede fra Heiligenhafen til Rødby paa Lolland.
[3] Men Hovedruten fra Tyskland til København gik
den korteste Vej over Warnemünde, Gedser, Nykøbing, Vordingborg, Køge,
København. Den fik i det 16de Aarhundrede en forøget Overvægt ved de gentagne Slægtskabsforbindelser mellem det danske og det mecklenborgske
Fyrstehus, der gjorde denne Rute til en alfar Fyrstevej og
medførte ikke faa Behageligheder for almindelige Rejsende.
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
