Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Veje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forstaa, at Niels Kaas, om end han var kørt fra København i den
tidlige Morgen, naar Føret var daarligt, ikke kunde ventes til
Frederiksborg før Klokken var fire. [1]
Vil man i et kort, klart Udtryk samle alle disse Omstændigheder, Vejenes
ynkelige Tilstand, de derved forøgede Afstande og Datidens
Mangel paa Evne til at beregne disse, kan man næppe finde en
mere malende Betegnelse end Henrik Ranzaus Angivelse af
Jyllands Størrelse. Den jydske Halvø, siger han, har en Længde
fra Elben til Skagen af 12 Dagsrejser, Landets Bredde er 6
Dagsrejser.[2]
Man fatter Forskellen mellem dengang
og nu, naar man hører Turen fra Skagen til Hamborg anslaaet
til at ville tage 12 Dage, saa at man altsaa antages kun at
kunne køre 5-6 Mil om Dagen. Men man gyser for Vejen mellem
Ringkøbing og Aarhus, naar det siges, at den vil tage 6 Dage,
med andre Ord, at en Dagsrejse her kun er 2-3 Mil. I tro
Overensstemmelse med sin eneste Maalestok: Vejenes Tilstand,
afbilder ogsaa Henrik Ranzau Nørrejylland med en i Forhold
til dets Længde ganske forbavsende Bredde. Den hævdvundne
Pukkel paa Jyllands Ryg holdt sig paa selv gode Kort (Fig. 192)
lige ned til henimod Aar 1800, da nøjagtige Opmaalinger
afskaffede den.
Midt i alt dette Uføre dukker dog en enkelt Stribe med fast
Bund op, et Varsel om kommende, bedre Tider. Det var klart,
at gode Veje kun var et Pengespørgsmaal. Vilde en enkelt ofre
det fornødne, kunde de vel skaffes, thi Datiden forstod sig
meget godt paa at lægge Stenbro og Flisegulv. Frederik den
Anden gik i Spidsen. Han anlagde paa egen Bekostning en
stenlagt Vej af den usædvanlige Bredde 12 Alen mellem København
og Frederiksborg, og langs Vejen lod han opstille Stolper, hvor
der paa Tavler angaves hele og halve Mil. En lignende
paabegyndte han i det mindste mellem Kronborg og Frederiksborg
og ligeledes ved Ringsted og ved Vordingborg.
[3] Med
Rette hædredes disse Veje med Benævnelsen "Kongeveje", thi
baade ragede de højt op over, hvad Datiden var vant til med
Hensyn til Bredde, lige Retning og Soliditet, og tillige var de
– Kongen alene forbeholdte. Denne sidste Bestemmelse holdt
Frederik den Anden med stor Strenghed over. Paa ethvert Sted,
hvor Kongevejen skar de gamle, var den afspærret med aflaasede
Porte eller Slagbomme, og Ledvogtere var ansatte for at hindre
voldeligt Indbrud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
