Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / I Bog. Om Kulturhistorie. - Land og Folk / 173 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vogne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af en ulidelig Mangel. Ophængningsmaaden var urigtig. Vognkassen
hang og slingrede som en Gynge og herved overanstrengte den de
fire, høje Sengestolper, til hvis Top den i Remme var fastgjort,
saa at de, selv om de var metalbeslagne, tilsidst bøjedes eller
knækkede over. Man maatte begynde forfra.

At gaa videre ad den en Gang indslagne Vej: "Pindevogne",
"Kurvevogne", "Kuskvogne" kunde synes ganske haabløst. Ikke
desto mindre gjorde man ogsaa dette Forsøg. Især i Frankrig
drev man det i et Par Aarhundreder igennem til at opdrætte et
storladent Blandingsafkom af Kurvevogne og Kuskvogne. Endnu
i det 18de Aarhundrede saa en Diligence ud som tre
sammenflettede Kurve, den midterste med Laag paa, alle
tilsammen baarne af fire Hjul (Fig. 171). Den meget benyttede
Dagvogn fra Paris til Versailles fik Trælaag over alle tre
Kurve og var i Stand til at rumme ialt 24 Personer foruden
dem, der maatte nøjes med at ligge paa Laaget (Fig. 172).


Fig. 174. En Karrosse.

Syntes Udviklingen til en bekvem Stadsvogn ad denne Vej
spærret, saa var Udsigterne, som ovenfor omtalt, ikke lysere
for en fortsat Forbedring af Fruervognen, Himmelsengen paa
Hjul. Denne var praktisk talt kørt fast, væltet, laa og
strittede med sine fire Stolper, der udgjorde dens Stolthed,
men som desværre var ubrugelige til at bære Klenodiet, den
glasrudede, lille Vognstue.

Man befandt sig i Virkeligheden paa bar Bund, hvad Vognformer
angik. Saa gjorde man et dristigt Spring og valgte som nyt
Udgangspunkt den hidtil mindre paaagtede Bærestol. I Danmark
og Norden i det hele var denne saa godt som ukendt. Men i
Syden var den i jævnt stadig Brug. Særlig havde Kejser Karl V
været en stor Ynder af dette Befordringsmiddel (Fig. 173).
Spændte man ved saadan en Bærestol blot Mænd eller Muldyr
fra og anbragte fire Hjul i Stedet, saa stod der en Vogn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>