Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Vogne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kuskvognene maa dog heller ikke tilfredsstillende have løst
Opgaven. Manglerne var endnu følelige. Da fandt man – vistnok
i Italien – paa en Forbedring af Fruervognen. Man anbragte de
fire Sengestolper paa selve Akslerne, forbandt de to forreste
Stolpers Toppunkter og ligeledes de tvende bageste med to
Tværstænger, og ophængte saa i disse ved Læderremme hele
Vognkassen. Himmelsengen blev til en Hængekøje eller rettere til
en Bærestol, der ophængt som en Gynge lod sig køre paa Hjul.
[1]
En nødvendig Følge af den nye Form var, at Døren maatte
anbringes paa Siden. Overtrækket, der tidligere havde været
Klæde, ombyttedes snart med det uigennemtrængelige Læder.
Fig. 169. Tysk "Kuskvogn" (?)
(Efter Braunius: Theatrum urbium.)
Hvis man ikke vidste bedre, skulde man tro, at den ny
Opfindelse med de "svævende Vogne" var en gammel bekendt Sag
i Danmark. Ifølge Kæmpevisen havde jo de fornemme Kvinder
længe kørt i "hængende Karme". Denne tilfældige Navnelighed
har dog intet at sige. "Hængende Karme" betegnede efter
Datidens Sprogbrug kun Karme med "Udhæng" eller Omhæng, det
vil sige lukkede Vogne.[2] Nej, Opfindelsen var
lige saa ny og afgørende i Danmark som andetsteds. Den kom
til os over Sachsen. Da Frederik den Andens Svoger, Kurfyrst
August af Sachsen, var her oppe Aar 1572 i Anledning af
Frederik den Andens Bryllup, kom Opfindelsen paa Tale, og
Kurfyrsten, der ikke var lidet glad over at være den første
i Tyskland, der havde indført denne Nyhed,[3]
lovede Frederik den Anden og hans Brud hver en af de nye
Vogne. Han skrev allerede fra Frederiksborg ned til Sachsen
og befalede at sende to Vogne herop. Brevet var
[1] Weiss: Kostümkunde II 915-16 antager, sikkert med Urette, at Opfindelsen
er sket i Frankiig. Ramée: Histoire des chars, carrosses, Omnibus et voitures de tous
genres. Paris 1856. pag. 73. henfører den til Italien. smlgn. ogsaa Wolff: Journal for
Politik, Natur- etc. 3. Bind S. 254. Angaaende Ophængningsmaaden følger jeg Karl v. Weber:
Die Churfürstinn Anna zu Sachsen. Leipzig 1865. S. 356-57. Ramée i ovennævnte Skrift
benytter ikke de i hans Kilder givne Vink om Forskellen mellem coche og carrosse. At denne
er tilstede, kan ses af et Sted som dette: Le 24 juin 1584 .... dans le cortége se voyait
la reine, femme d’Henri III, "séant seule en un caroche couvert de tanné, et elle aussi vêtue de tanné; après laquelle suivoient huict coches plains
de dames vestues en noir à leur ordinaire." C’est pour la première fois que nous avons trouvé le mot de carroche qui est le même que carrosse. (pag. 71.) Giovanni Gozzadini’s Skrift:
delle antiche carozze e segnamente di due Veronese, Bologna 1862, har jeg ikke haft
Lejlighed til at benytte.
[2] Chr. H. Brasch: Gamle Ejere
af Bregentved. København 1873. S. 66-67.
[3] Karl von Weber:
Die Churfürstinn Anna zu Sachsen. S. 357-58.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 18:59:52 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/1/0221.html
