- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / I Bog. Om Kulturhistorie. - Land og Folk /
150

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Invandring

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vant til meget af Pilgrimme. Først da de syv Aar forlængst var
forløbne, og Flokkene i Stedet for at vende hjem til Ægypten
blot tiltog i Talrighed, blev man mistænksom, og lidt efter lidt
slog nu den oprindelige Velvilje om til Had og Forfølgelse.

Saaledes stod Sagerne, da Taterne i det 16de Aarhundrede brød
ind over Skandinaviens Grænser.

Første Gang, vi hører om dem her, er i Aaret 1505. Rigtignok
havde den tidligste Bande fra 1417 engang i samme Aar lejret
sig udenfor Hamborgs Porte, men den synes ikke at være trængt
videre mod Nord og drog i hvert Fald snart atter Syd paa. Fra
Aar 1505 har vi den første Efterretning om dem i et Brev til Kong
Hans fra hans Søstersøn, den skotske Konge Jacob den Fjerde,
hvori denne paa en ejendommelig Maade anbefaler en Bande til
sin Morbroders Velvilje. Taterflokken anførtes af "Grev Antonius
Gagino fra Lille-Ægypten" og havde under sin ustadige Omflakken,
som de sagde var dem paalagt af Kirken, opholdt sig i nogle
Maaneder i Skotland, hvor de havde opført sig fredeligt. Nu agtede
de sig til Danmark og havde i den Anledning udbedt sig Kong
Jacobs Anbefalingsskrivelse. Han medgav dem denne i den Forvisning, at
Morbroderen vidste bedre Besked om dette Folk end han, "da Ægypten
jo laa nærmere ved Kong Hans’ Rige, hvori ogsaa en Mængde af dette
Folk opholdt sig".[1] Man kunde heraf slutte, at Taterne
dengang virkelig har været almindelige i Danmark, hvis ikke
Brevskriverens øvrige forvirrede Begreber afkræftede dette
Vidnesbyrd. Maaske forvekslede han Taterne med de norske Finner.
[2]
Kun ét fremgaar klart af Brevet, det er, at Jacob den Fjerde
hellere end gerne vilde af med dem og lade dem gaa videre til
Danmark. Da Anbefalingsbrevet nu findes i Danmark, tør man
vistnok slutte, at ogsaa selve Banden om end kortvarigt har
gæstet Landet.

Det næste os bekendte Besøg skete Aar 1511, da Taterhøvdingen
"Junker Jørgen fra Ægypten" ankom til Sønderjylland, hvor han
fik Hertug Frederiks Lejdebrev.[3]
Aaret efter (1512) kom de for første Gang til Sverige,
[4] og det har
vistnok kun varet kort, inden de ligeledes besøgte Norge.
Hermed var Isen brudt, og med eller mod de Magthavendes Vilje
trængte nu Flok paa Flok sig ind i de nordiske Riger.

Taternes Optræden og Behandling i Skandinavien viser os i


[1] Aarsberetninger fra Geheimearchivet I 52-53.

[2] Nyt historisk Tidsskrift VI 582.
[3] C. F. Allen: De tre
nordiske Rigers Historie 4 Binds 1. Afdeling S. 281-82.
[4] Olai Petri Svenska Krønika. Stockholm 1860. udg. af G. E.
Klemming. S. 305: .... 1512 .... kom .... Tatare hijt i landet, och
til Stockholm, förra hadhe the aldrigh her warit.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:59:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/1/0202.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free