Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / I Bog. Om Kulturhistorie. - Land og Folk / 134 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frisere, Tyskere, Finner

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sine dybeste og varigste Indtryk af noget Højere. Her, omgiven
af en vild, sørgmodig, men storladen Natur, lærte han at hengive
sig til alle en ensom og opskræmt Fantasis Udskejelser. Martret
af Myggesværmene paa den hede Sommerdag, om Vinteren spærret
ugevis inde af Mørke og Kuld i en øde Fjeldhule, lyttede han til
Mesterens Ord, naar denne mumlende sendte Ganen afsted. Her lærte
han at forgøre Mennesker, at fortrylle Vejr og Vind (Fig. 142),
saa Bølgerne lagde sig, eller Stormen fo’r ud, at skyde Gan i
Fjeldet, saa det sprængtes derved. Her lærte han endelig den
sværeste af alle Kunster, som en Bjørn i Hi at synke hen i sig
selv, og medens Legemet sov, at lade Sjælen lynsnart gæste
fremmede Steder.

Fig. 141. Lappist Gudebilled hugget i Sten. (Efter Fotografi af Worm-Petersen.)

Det var egentlig disse hemmelighedsfulde Kundskaber, hvoraf det
lille Folk formentlig var i Besiddelse, der begrundede dets Magt
og førte dets Ry vidt ud over hele Norden. Fjeldet ved Tromsø
var Nordens Bloksbjerg, hvor Hekse og Troldpak antoges at holde
Møde Nætterne før de store Højtider.[1] Man frygtede
derfor Finnerne lige saa meget, som man hadede dem. Vovede en
enkelt Fin sig sydpaa, kunde man vel faa ham brændt, som det gik
Halstein Garp, der havde bragt Rensdyr ned til Kongen i Danmark,
og hans Hustru Skaner Karin, der begge havde forgjort mange
Mennesker og derfor blev brændte paa Helgeland. Men i deres
Hjemstavn kunde Finnerne gøre og lade som de vilde. Saaledes
blev ingen straffet af alle dem, der var med ved hin Væddekamp,
hvor det ene Parti ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>