- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / I Bog. Om Kulturhistorie. - Land og Folk /
115

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Byer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vei savnes bestemte Angivelser af Indbygger-Antallet, men ved
Hjælp af andre Opgivelser, især angaaende Borgervæbningens
Styrke og de skatteydendes Tal, er vi i Stand til med nogenlunde
Nøjagtighed at bestemme de enkelte Byers Størrelse.


Fig. 124. Malmø i Slutningen af det 16de Aarhundrede.
(Efter Braunius: Theatrum urbium IV.)

Ifølge disse Beregninger var Bergen (Fig. 90) afgjort Nordens
største By. Den havde omkring 15,000 Indbyggere.[1]
Efter den fulgte København (Fig. 125 og Fig. 135) med 13,000[2]
og derpaa Flensborg (Fig. 122) med 9,000 Indbyggere.[3]
Tæt efter denne kom mærkelig nok Husum (Fig. 123), der mod
Slutningen af det 16de Aarhundrede tog et saa stærkt Opsving,
at den truede med at overflyve Flensborg og saaledes blive ikke
blot Sønderjyllands, men hele den jydske Halvøs største By.[4] Det var den gunstige Beliggenhed for Studedriften og ud for et sejlbart Løb fra Vesterhavet, der gav
Anledning til dens stærke Opblomstren. Det var de samme Betingelser, der i sin Tid havde
gjort Ribe til Danmarks vigtigste Stad. Men Husums Skæbne
blev endnu ublidere end dens Forgængers. Oversvømmelserne i
Aaret 1625 og endnu mere Aar 1634, da Nordstrand ødelagdes,
tilintetgjorde dens hurtigt skabte Storhed og knuste saaledes det
sidste Forsøg, som Vestkysten har gjort paa at hævde sin Forrang.


[1] Jeg gaar ligesom Kinch (Ribe Bys Historie S. 505) ud fra, at Byernes Indbyggerantal i det 16. Aarhundrede findes ved at multiplicere Væbningens Antal med 8. Kun for Bergens Vedkommende gør jeg en Undtagelse, da jo som bekendt Tyskerne paa Bryggen skulde være ugifte; ganske vist omgik man efter Evne denne Bestemmelse, men under disse Forhold bør dog vistnok her Væbningens Antal næppe multipliceres med et højere Tal end 5. Bergens Væbning angives i Danske Magazin 4. Række II 403 (Sigvard Grubbes Dagbog) til Aar 1599 at have udgjort 3000 Mand. Sagen og Foss: Bergens Beskrivelse. Bergen 1824. S. 716 har det fejlagtige Tal 300. I Haandskriftet (Kgl. Bibl. Uldallske Smlg. no. 449 4to. S. 113), der er den fælles Kilde, staar "ter mille".

[2] Nyt Historisk Tidsskrift I 199. Borgervæbningen 1641. Joh. Grundtvigs Resultat er
langt lavere, idet han (Meddelelser fra Rentekammerarkivet 1872 S. 213) antager, at
København Aar 1645 kun har haft 10,867 Indb. Fr. Hammerich (Historisk Tidsskrift 4. Række
II 50-51) mener derimod, at København i Midten af det 17. Aarhundrede har haft lidt over
40,000 og i Slutningen af det 16. Aarhundrede 25,000 Indbyggere. Dette sidste Tal naar han
ved at multiplicere Borgervæbningens Antal: 1641 med 15.
[3] Henrik Ranzau anslaar Antallet af Borgerne (numerus civium) i Flensborg til 1,134.
Ved cives maa her forstaas enten de Skatteydende eller
Medlemmerne af Væbningen, ikke Beboerne i Almindelighed (Mænd, Kvinder og Børn),
da Tallet i saa Fald vilde være meget for lavt, naar Flensborg betegnes som Sønderjyllands
største By. Westphalen: monumenta inedita Tom. I col. 54.
[4]
Westphalen: monumenta inedita Tom I. col. 56-57.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:59:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/1/0167.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free