Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klima
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vedkommende Lands aarlige Middelvarme til Følge. De Beskrivelser,
som Oldtidens Forfattere giver af Syd- og Vestevropas Kuldegrad,
svarer ikke længere til Forholdene i de samme Lande, nu da de
fleste Skove er blevne fældede. Hvis dette forholder sig saa,
maatte altsaa Danmarks og Norges aarlige Middelvarme i det 16de
Aarhundrede have været lidt lavere end nu for Tiden.
Det ligger i Sagens Natur, at vi ikke kan kontrollere dette Forhold.
Hertil vilde udkræves langt omhyggeligere Optegnelser fra det 16de
Aarhundrede, end vi besidder. Alene Manglen af Termometer i hine
Tider vil gøre ethvert Forsøg paa Spørgsmaalets Besvarelse
frugtesløst. Derimod kan det delvis godtgøres, at Aarstiderne
dengang havde en noget ændret Karakter. Vi har antaget, at Vintrene
i hine Dage maa have været længere, men mildere end nu til Dags.
Dette bekræftes for en Del ved Tyge Brahes meteorologiske Dagbog.
Til Bestemmelsen af den egentlige Varmegrad, Sommerens som
Vinterens, er Dagbogens Meddelelser desværre ubrugbare. Dens Udtryk: "varmt", "koldt", "mildt" er meget for utydelige. Blot paa
ét Punkt har det været Tyge Brahe og hans Medhjælpere muligt at
iagttage med tilstrækkelig Nøjagtighed - nemlig hvad angaar
Frostens Kommen og Gaaen. Her har Vandets Frysning været dem et
naturligt Termometer. Kun Iagttagelserne angaaende Kuldens
Varighed har da altsaa Anvendelighed. Paa dette Punkt bekræfter
Dagbogens Meddelelser vor Antagelse: De beskrevne Vintre har
gennemsnitligt haft længere Varighed end vor Tids.[1]
Et Bevis for, at Somrene i det 16de Aarhundrede har været
kortere og køligere end vore, kan maaske hentes fra den
forandrede Karakter, som denne Aarstid har antaget siden da paa
et enkelt Omraade. Sammenholdes Dagbogens Meddelelser med vor
Tids Iagttagelser, viser det sig nemlig, at en af Sommervarmens
Ledsagere, Tordenvejr, siden hin Tid er tiltagen betydeligt i
Hyppighed i Maanederne Juli og August.[2]
Regnmængdens og overhovedet Fugtighedens jævnere Fordeling i det
16de Aarhundrede var, ligesom de to foregaaende Ejendommeligheder
ved Datidens Vejrlag, en ligefrem Følge af Skovene. Det kan vel
endnu være Tvivl underkastet, hvorvidt Skove er istand til at
forøge et Lands aarlige Regnmængde. Men det maa anses for sikkert,
at de tiltrækker Regnen og, ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
