Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klima
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
færre Regndage, end Nutids-Undersøgelser har ledet til at anse
for Aarets Gennemsnits-Antal.[1] Dette Resultat er saa meget
mærkeligere, som man maatte have ventet netop det modsatte, (Ja
Erfaringen ellers har godtgjort, at den aarlige Regnmængde i et
skovrigt Land fordeles paa flere Regndage end i et skovfattigt.
Dagbogens Resultat maa imidlertid modtages med en vis Varsomhed.
Dels var det muligt, ja vel endog sandsynligt, at Hveeris
Beliggenhed, omgiven af Hav og med to skovklædte Kyster i
Nærheden, har givet denne Øes Regnforhold et særligt Præg,
forskelligt fra Landets i det hele. Dels kunde ogsaa det afvigende
Resultat skyldes de Vilkaar, under hvilke Dagbogen er bleven ført.
Især i dens sidste Del er ofte Vejrforholdene for et helt Døgn
skildrede i et Par Ord, saa at enkelte Byger let kan være forblevne
uomtalte.[2] Og hertil kommer, at Dagbogen bærer
umiskendelige Spor af at være forfattet af stjernekyndige. Det,
hvorpaa det særligt kom dem an, var, om Skydækket hindrede fortsatte
astronomiske Iagttagelser. Om Skyerne tillige gav Regn, synes for
dem at have haft mindre Interesse. Det er saaledes i høj Grad
betegnende, at den samme Dagbog, der angiver de færre Regndage,
udviser et aarligt Skydække, der er større end Nutidens.[3]
Under saadanne Omstændigheder tør man næppe betragte den anførte
Afvigelse som andet end rent tilfældig.
Mest Krav paa Opmærksomhed har en Forskel, som Naturen selv synes
at godtgøre. Det er bekendt, at Skovgrænsen i det 16de Aarhundrede
havde en langt større baade Vidde og Højde end nu. Ikke blot var
store Strækninger af Norges og Jyllands Vestkyst dengang skovdækte
- Egne, hvor nu Træer ikke kan trives; men tillige strakte
Skovgrænsen sig langt højere op paa Fjeldene end nu til Dags.
Friske Fyrrerødder og hele Stammer, som findes ofte flere Hundrede
Fod over det Sted, hvor Skovvæksten nu standser, godtgør, at disse
Højder i en sen Tid har været skovklædte.[4] Det ligger nær heraf at slutte, at Datidens Klima maa have været mildere, den
aarlige Middelvarme højere end nu. Denne Slutning er dog sikkert
forhastet. Andre Erfaringer taler derimod, og en slig Forekomst
lader sig vistnok forklare alene ud fra den Maade, hvorpaa
Træernes Fremrykning engang har fundet Sted. Da de i Fortiden,
uhindrede af Menneskehaand, beherskede Landet, maa de antages
bestandig at have udvidet deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
