Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Afskovningens Følger. Sandflugt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fig. 38. Blaavandshuk.
(Efter Fotografi.)
blottedes ved Lyngbrænding og derpaa begyndte at fyge. Men langs
Jyllands Vestkyst var Faren dobbelt, idet Sandet ikke blot laa
fladt under Plantedækket, men tillige laa ophobet i de
bakkeformede Klitter (Fig. 38). Naar her Skovene bagved dem var
fældede, og Manglen paa Brændsel drev Beboerne til at plyndre
Klitterne for deres naturlige Bindemiddel: Klittag og Marhalm,
stormede det løsladte Flyvesand frem med uimodstaaelig Styrke.
Hertil kom endnu en Omstændighed. Som alt ovenfor berørt har
Vesterhavet vistnok i umindelige Tider Aar for Aar bortskyllet
Stykker af Kysten. Paa denne Vis maatte det forlængst have
opslugt Kystens naturlige Værn Klitrækken, hvis ikke denne i
Kraft af en mærkelig Natur-Ejendommelighed ligeledes havde
bevæget sig indefter (Fig. 39). Nyere Undersøgelser har nemlig
godtgjort, at Klitterne aarligt flytter sig mod Øst. Vejen, som
de hvert Aar tilbagelægger, er forskellig, fra 2 til 12 Alen,
alt eftersom de er bevoksede.[1] Sandflugt i denne
Forstand maa altsaa antages at have fundet Sted ind over den
nu forsvundne Kystbræmme længe før det 16de Aarhundrede. Men et
Spørgsmaal, som ikke blev løst, var, hvorvidt Klitterne, naar
de var trængte tilbage mod Skovene, med disse i Ryggen muligt
dog kunde have holdt Stand
[1] C. C Andresen: Om Klitformationen. Kbhvn. 1861. S. 74--77.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 18:59:52 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/1/0093.html
