- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / I Bog. Om Kulturhistorie. - Land og Folk /
37

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afskovningens Følger. Sandflugt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i de Dele af Landet, der laa særligt udsatte.[1] I de østlige Egne var de levnede Træer hyppigt i Stand til at slaa Kres
og staa foran de fældede Brødre, saa at Valpladsen blev deres. Men
i det vestlige Jylland (Fig. 34) og sydvestlige Norge brød Blæsten
sejrrigt ind, sprængte de sidste Forpostkæder og beholdt det
indvundne Jordsmon. Det ligger i Sagens Natur, at faa eller ingen
Oplysninger er bevarede om disse Overgange. De skete sjældent saa
brat som paa Djurslands Nordkyst, hvor en forfærdelig Storm,
saavidt vides Aar 1557, omstyrtede og knækkede Træer i tusindvis
og derved lod Lyng fortrænge Skoven.[2] I Reglen foregik
de lidt efter lidt, de sidste Stammer mossedes og sygnede, Lyngen
tog til, og Ejeren vænnede sig Aar for Aar til de forandrede Forhold.


Fig 34. Uddøende Skov ved Gaarden "Kaas" ved Limfjorden.
(Efter Tegning 1884 af Milton Jensen.)

Især i det nordlige Norge (Fig. 35), men ogsaa paa mangt et Sted i
Sydlandet og i Danmark, hvor Grunden var særlig fugtig, omdannedes
Skovtomterne i Aarenes Løb ikke til Hede, men til Myr og Moser.
Manglen paa Afløb, det ophørte livlige Fugtighedsskifte medførte en Forsumpning, og snart bredte Tørvemosset sit fugtige Dække, hvor
Træerne forhen havde staaet.

Disse Tilbagegange maatte imidlertid hos driftige Ejere ofte
vække Lysten til ved kunstige Midler at tilbagekalde Jordens


[1] Om dette og det følgende se: J. B. Barth: Om Skovene i deres Forhold til Nationaloeconomien. Christiania 1857. S. 152-68. Samme Forfatter: De danske Heder og deres Dannelse. Forchhammer Svar. Nordisk Universitets-Tidsskrift 1. og 3. Aargang. Gløersen: Indberetning om Skovundersøgelser i Stavanger Stift. Christiania 1865. S. 30-32. Dito om Søndre Bergenhus Amt. S. 8-9. Vaupell: De danske Skove. S. 304. C. Olufsen: Oeconomiske Annaler. Kbhvn. 1802. III 105.

[2] Richardt og Becker: Prospekter af danske Herregaarde. Mellgaard.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:59:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/1/0089.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free