Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Eg, Bøg, Lind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Som bekendt har i Danmark i de sidst tilbagelagte Tidsrum tre
forskellige Træer: Fyrren, Egen og Bøgen hver til sin Tid haft
Overvægten.[1] Det 16de Aarhundrede befandt sig endnu
indenfor det andet af disse store Afsnit; Egen havde Herredømmet.
Den vildtvoksende Fyr, var aldeles overvunden, den trivedes endnu
kun paa Øerne Fur (Fig. 21), Anholt og Læsø,[2] hvor den
snart efter uddøde. Bøgen, der et Par Hundredaar efter skulde gaa
af med Sejren, holdtes endnu nede af den ejendommelige Driftsmaade,
som Skovene var underkastede.
Fig. 22. En EG i Charlottenlund.
(Efter Chr. Vaupell.)
Egen var altsaa det fremherskende Træ. Den er ikke blot det Træ,
der ubetinget oftest findes omtalt i hine Dage, men næsten alle
Optællinger, som vi besidder, selv fra en lidt senere Tid,
bekræfter denne Overvægt.[3] Og det kunde ikke godt
være anderledes. Det stemmede særlig med Datidens Tarv at frede
om Egen fremfor alle andre, thi den afgav ikke blot det ypperste
Ved til alskens Gavntømmer, men selv som Oldentræ overgik den
sin Medbejler, idet den oftere sætter Frugt end Bøgen.[4]
Egens Værd for det 16de Aarhundrede til Gavntømmer skrev sig ikke
alene fra Veddets Haardhed, men for en stor Del ogsaa fra Træets
Evne til forskellig Vækstform, som Nutiden kun sjælden ved Selvsyn
er fortrolig med. Alt efter Jordbund, Lysforhold og mange andre
Vilkaar kan Egen
[1] Japetus Steenstrup: Tørvemosernes Bidrag til Kundskab
om Landets forhistoriske Natur og Kultur. Kbhvn. 1870. S. 7-8. Samme
Forfatter: Geognostisk-geologisk Undersøgelse af Skovmoserne Vindesdam
og Lillemose. Kbhvn. 1841. S. 69.
[2] Ifølge Resen skal Fyrreskoven paa Fur være bleven omhugget i Krigen 1625-29. Blicher: Topographie over Vium Præstekald. Viborg 1795. S. 47. Smlgn. Samlinger til jydsk Historie og Topografi I 377. I Skrivelse af 8. April 1564 til Jørgen Rosenkrands hedder det, at Kongen har forfaret, at der paa Anholt skal ligge en Gran- eller Fyrreskov, som forhugges for at holde Fyrlampen sammesteds ved Magt. Dette forbydes. Tegneiser over alle Lande. Bind VII S. 685. Om Læsø Fyrreskove se Deichmann-Branth: Botanisk Tidsskrift 2. Række I 169.
[3] Vaupell: De danske Skove. S. 219--92.
[4] Samme Skrift S. 105.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 18:59:52 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/1/0082.html
