Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skovvækst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Der er næppe noget Forhold, der i den Grad har gjort de nordiske
Landes Udseende i hine Dage forskelligt fra det nuværende, som
Datidens frodige Skovvækst. Skovenes Mængde og Udstrækning
paatrykte imidlertid ikke blot Landskabet sit Særpræg, men blev
bestemmende for Forhold, som ved første Øjekast kun synes at staa
i fjærnere Forbindelse dermed: Vejrlig, Dyreliv og Befolkningens
hele Fordeling og Levevis. Med Rette betegner derfor hin rigere
Skovvækst en Grundforskel mellem dengang og nu. Vi skal her
indskrænke os til at forfølge dens Spor, undersøge dens Fylde og
nærmere bestemme de Træarter, hvoraf den bestod. Det følgende vil
vise os dens Betydning for Landet i Almindelighed, Virkningerne
saavel af dens begyndende Aftagen som af dens fortsatte Bestaaen.
Naar vi i Tankerne gennemløber Landets enkelte Dele, vil det
fremgaa, at saa godt som overalt fandtes Skov. Sønderjylland var
skovklædt saavel mod Vest som mod Øst. Langs Vestkysten dreves
endnu med Iver den gammeldags Saltsydning, hvorved man under et
ødselt Forbrug af Ved uddrog Salt af Tørvejord. Den hele
Fremgangsmaade var paa engang et Udtryk for disse Egnes Rigdom
paa Skov og Aarsagen til dens Forsvinden.[1]
Østkystens Skove skildres af Datiden med Agtelse, om end i et
Sprog, der forekommer os fremmed. Det hedder saaledes om en Skov,
der opfyldte den sydlige Del af Als, at den i almindelige Oldenaar
kunde føde sine 18,000 Svin. Skovene om Gottorp beregnedes til
30,000 Svin aarligt, og det anføres udtrykkeligt, at Enkeltmænd
besad Skove, hvori der kunde holdes 4000 Svin om Aaret.[2]
Nørrejyllands Vestkyst med dens Klitter og vidtstrakte Heder gør
nu kun lidet Indtryk af engang at have været skovklædt. Naturens
Stilhed og Øde synes tungsindigt at forkynde, at som her nu ser ud,
har her set ud i Aartusinder. Og dog forholder det sig ikke saa.
Det lader sig bevise, at den hele Strækning fra Limfjorden til
Kongeaaen engang har været oversaaet med Skove.
Allerede Stednavnene bærer Vidne herom. Paa Hedefladerne omkring
Karupaa, Søbysø og Skjernaa har henved 40 forskellige Punkter
Navne, der indeholder Ord som "Lund", "Skov" og "Eg"; ved Herning
findes 30 lignende. Paa Bakkestrøget ved Ølgod mellem Skjern og
Varde ender ikke mindre end 9 spredt liggende Gaardes Navne paa
"Lund". Og drager man fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
