- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / I Bog. Om Kulturhistorie. - Land og Folk /
8

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skandinaviens Renæssance

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Betydningen for al vor Færd. Ifølge gammel Vane benægter man
den, naar der sædvanligt tales om "Historie". Skøndt forbedret
Belysning, Dampmaskiner og Telegraf har haft større Forandringer
tilfølge end den mest afgørende Krig, dvæler man dog
stadigt ved de vekslende Omdannelser af Evropas Kort som Historiens
eneste vigtige Indhold. Men uafhængig af vor Forstaaelse
skrider Strømmen roligt fremad, favnende Slægternes Liv, lydløs
som Saftløbet i Historiens stille Vækst.

Jeg vælger da til Form for min Behandling af Renæssancen i
Norden en Betragtning af Datidens daglige Liv. Jeg gør dette med
fuld Bevidsthed om, at ogsaa denne Fremgangsmaade er ensidig.
Men jeg vælger den, fordi den er uvant og derfor saa fristende.
Og den lover mere end mangen anden. Thi set i Belysning af
det daglige Liv faar Emnet, Renæssancen i Norden, ny og dybere
Betydning.

Det er jo nemlig saa, at det daglige Liv er mere end den blot
tilfældige Skueplads, hvorpaa de store politiske Begivenheder
foregik. Kendskabet til det daglige Liv giver os en dybere Forstaaelse
af selve disse Begivenheder. Vi lærer herved at kende
den Jordbund, hvoraf Folkets Færd skød op, de lønlige Kilder
og den Luftkres, hvoraf dets hele Liv drog sin Næring.

Men mere end dette. Ud fra Synspunktet det daglige Liv skifter
selve Renæssancen i Norden Præg og vinder i Betydning.
Sammenlignet med Renæssancen i det øvrige Evropa var, som
nys sagt, den i Norden kun fattig, en Genklang af rigere Toner
andetsteds fra. Men følger vi dens Spor ned i Nordens daglige
Liv, aabner der sig her med ét en uventet Rigdom for vort
Blik. Kilderne til Kundskab om det daglige Liv i Norden flyder
først med tilstrækkelig Fylde fra omtrent det 16de Aarhundredes
Begyndelse. Men idet vi ser, hvorledes den udenfra kommende
Renæssance blander sig deri, hvorledes nyt og gammelt mødes,
faar vi lidt efter lidt en Forstaaelse, der har Værd ud over Nordens
snævre Grænser. Da de skandinaviske Folk ved Renæssancen
droges stærkere ind i den fælles evropæiske Bevægelse,
havde de nemlig bevaret langt mere af det oprindelige end deres
sydlige Brødre. Heroppe viser sig da friske Spor af de Udviklingstrin,
som alle evropæiske Folk – nærbeslægtede Frænder,
da de indvandrede fra Østen – hvert paa sin Vis havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:59:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/1/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free