- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / I Bog. Om Kulturhistorie. - Land og Folk /
5

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

middelalderlige Bevidsthed. Kun gennem den gik Vejen til Naturen
og til Gud. Dette Forhold, der oprindeligt havde udgjort
Middelalderens Styrke, føltes imidlertid mod Slutningen mere og
mere som et Tryk. Hvilken stormende Jubel derfor, da nu
Menneskeaanden, vejledt af Oldtiden, brød ud af Kirkens Lukke og
halvt tilbedende, halvt som en Satyr styrtede sig ned for den unge
Natur! Og Lyset sejrede; Kirkens sidste Stilling, der endnu spærrede
for Himlen, blev omgaaet, da Luther og Calvin opstillede de simple
Spørgsmaal om, hvorledes og hvorfor man bliver salig.

Samler vi alle disse Led, tænker vi os dem baarne frem af gunstige ydre Vilkaar: Livslyst, Videbegær, Rigdom og modtagelige Samfundsformer;
forestiller vi os Virkningerne ikke blot i det Store, men spillende paa
alle Omraader og forgrenende sig ned til de mest dagligdags Forhold,
til Klædedragten, til Maaltiderne, til Skolelektierne; gyder vi endelig
heri Tilbageslagets Modstandsevne, der bringer hvert enkelt lille
Forhold til at bruse, saa har vi et svagt Billede af den voldsomme
Kraft, hvormed Menneskelivets Strøm brød sin gamle Dæmning og,
kæmpende Afsats for Afsats, boblende, skummende, sydende styrtede ind i
et nyt Leje – med et Ord: af den Tid, vi kalder "Renæssancen".

Det ligger i Sagens Natur, at Renæssancen maatte ytre sig forskelligt
i de forskellige Lande alt efter deres Folke-Ejendommelighed,
Udviklingstrin og politiske Forhold. Hovedlandene gik i Spidsen og
stillede de egentlige Forkæmpere. De mindre Lande holdt Trit efter
Evne eller dannede en Flok af Efternølere, der kom for sent til
Slaget og derfor, uden Del i Æren og Byttet, maatte nøjes med Sejrens
Goder i Almindelighed. Til disse Efternølere hører de tre nordiske
Riger. Det var kun Dønningen af en andetsteds opstaaet Bevægelse, der
naaede til os; vort selvstændige Bidrag til Striden er ringe. Men
toner vi saaledes kun svagt med, eller falder vi stundom for silde
ind som en blot forstyrrende Genlyd, saa har dog hin Tid for os som
Folk den samme Betydning som for hine store. Vilde end ingen nu
studere Renæssancens Musik hos os, fordi Lyden kom andetsteds fra,
og det beroede paa Vinden, hvilke Toner der fuldt skulde naa til os
og hvilke ikke, saa har den dog lydt ogsaa til os, har vakt Folkene,
har slaaet an og her som hist indsunget en ny Tid.

Man maa altsaa nedstemme sine Forventninger om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:59:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/1/0057.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free