Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om kulturhistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Historiens og Menneskets Opgaver, det er den egentlige sorte
Plet i Deres Syn.
De vil da forstaa, at jeg saa langt fra at godkende Deres Dom om
mit Fædreland og mit Skrift, betragter den og dens Forudsætning
som et Udtryk for et lavere, et tilbagelagt Kulturtrin. Jeg
nyder her kun godt af det frie Blik, der er en af de smaa
Nationers Forret. Hvor uheldigt de end paa andre Omraader kan
være stillede i det store Kapløb, i denne Henseende har de en
Fordel. Ubesværede af en stor Literaturs altfor overvældende
Stofmængde, tidligt vante til at færdes ikke blot mellem
Hjemmets, men med de bedste Forfattere fra alle Nationer, faar
de et skærpet Blik for Fortrin og Mangler, parret med en egen
varm Følelse for eget Sprog. De smaa Nationers Betydning i det
aandelige Samliv er da større end det blotte Million-Antal, de
repræsenterer. For Øjeblikket oplever vi jo f. Eks., at et af
de tre nordiske Folk paa den dramatiske Literaturs Omraade er
toneangivende for vide Krese i Evropa. Men netop ved saadan
Udvikling opnaas der en egen selvstændig Sikkerhed i Dommen,
der ikke lader sig omstemme, blot fordi en Forfatter fra en
stor Nation bruger stærke Ord. Det vil da næppe undre Dem, Hr.
Professor! at jeg ikke kan underskrive Deres udelukkende
Lovtale over den tyske Historieskrivning og dens enestaaende
Betydning i vore Dage.
Det skulde gøre mig ondt, hvis De misforstod mine Udtalelser
her som blotte Udtryk for krænket personlig Forfængelighed i
Anledning af en nedsættende Dom over min Bog. Jeg veed mig fri
i saa Henseende. Som alt tidligere sagt, tror jeg mig selv min
Bogs strengeste Kritiker. Og i det foregaaende har jeg, saavidt
jeg formaaede, søgt at gøre Rede for, hvorledes det
ejendommeligste ved den, selve Opgaven, ikke var af mig selv,
men stilledes mig af de Forhold, hvoraf jeg er fremgaaet. For
imidlertid at fjærne al Misforstaaelse, skal jeg gerne til Slut
uforbeholdent udtale mit eget Syn paa, hvorledes jeg har løst
den Opgave, der var stillet mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
