Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om kulturhistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kunne glæde sig over at aflokke det et nyt forstaaeligt Udtryk,
være bedrøvet ved at skulle bruge et Ord, der fjærnede om end
blot en eneste fra at kunne følge med. Men først og sidst
maatte han ikke tabe den nationale Opgave af Sigte, være sig
bevidst, at det, han inderst stræbte efter, var at bringe Trøst
og Styrke til sit Folk. Til sit hele Folk, ikke blot til dem,
der aandede frit herhjemme, men ogsaa til dem, hvem en fremmed
"Stat i sin Vækst" havde skilt fra deres Brødre. Derfor maatte
ingen Lejlighed forsømmes til at paavise den gamle Grænse, hver
Form, hver Skik, hvert Minde prøves, om det besad hjemlig Klang.
Thi ikke sandt, Hr. Professor! man kan forbyde en afskaaren Flok
at synge det gamle Fædrelands Pris, man kan pleje Retten ved at
forhøre og dømme dem paa et Sprog, de ikke forstaar, og man kan
fremme deres sande Gavn ved at nægte den opvoksende Slægt
Undervisning i det Sprog, hvori Guds Ord forkyndes[1]; men man kan ikke hindre dem i at ombølges af
Modersmaalets gamle Klang, ikke stænge Minderne ude, hindre
disse i at strømme ind som Lys og Luft ad et aabent Vindue,
hviske fra Kirketaarn, Bygningsskik, Bohave og Børneleg: hold
trofast ud!
Dette var Opgaven, saaledes som den foresvævede mig, og som jeg
efter bedste Evne har søgt at løse den. Jeg kunde tænke mig mange
Indvendinger rejst imod den. Jeg kunde vente den beskyldt for at
være dristig, for vidt omfattende og derfor i sig selv uløselig.
Blot én Paastand forstaar jeg ikke, Deres, at en Opgave som denne
skulde være et Kendetegn paa et lille Folks Svaghed, Slaphed,
Selvopgiven.
– De ryster fremdeles vantro paa Hovedet og siger: Den her
givne Forklaring svarer ikke til mit Indtryk af Bogen.
– Nu vel, Jeg skal søge at overbevise Dem ad anden Vej. De
vil sikkert indrømme mig, at det er lidet sandsynligt, at
samme Forfatter paa samme Tid skulde kunne følge to Veje,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
