Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om kulturhistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vogne i Hobetal, lytter til Meddelelserne, og ved Omtale af
egne Erfaringer beriger Forstaaelsen – uden forundret at
maatte tilstaa, at her har Folk og Forskning indgaaet en
mærkelig Enhed.
Dette er de ydre Forhold, under hvilke mit Skrift er blevet
til, de Betingelser, uden hvilke det ikke vilde have antaget
den Form, som det har. Vender jeg mig derefter til mig selv
for at spore mit personlige Forhold til den kulturhistoriske
Del af mit Arbejde, saa er dette Forhold, for saa vidt jeg
selv kan gøre mig Rede derfor, omtrent følgende:
Kender De den Følelse, nedslaaet af Modgang, træt og mismodig
at træde ind i Deres Hjem? De møder maaske slet ingen, men blot
Synet af det vante virker beroligende, disse Genstande taler
tavst og stille, smiler uforstaaende og dog, som ejede de en
hemmelighedsfuld, en bedre Forklaring. Lønligt nynner de Sindet
i Ro. Et Lysskær blot, en kendt Duft, og Tanken vugges paa Vej
til: "husker Du det"! og "husker Du dengang"! medens Tiden
ophører, et Nu omspænder alt lige ned til dengang, man selv som
Barn i en lignende Stue standsede i sin Leg og undrende saae paa
en solfyldt Luftstribe just som denne. Før man aner det, er
Trætheden vegen, det tunge blevet let, Livsmod og Kraft atter
vendt tilbage.
Dette er den oprindeligste Taagekærne, jeg kan naa til i Planen
for min Kulturhistorie. Da jeg, nedslagen over mit Fædrelands
Ulykke, mistvivlende om, hvorledes jeg skulde kunne bidrage ogsaa
min Skærv til at rejse det efter dets Fald, grublede over min
literære Livsopgave, saa blev denne Følelse mig fuldt bevidst;
den sattes ligesom i Sving, og det bares mig for, som om ogsaa et
helt Folk maatte kunne hente Trøst og Kraft paa lignende Vis.
Der maatte ved Synet just af det dagligdags kunne vækkes en Flok
af Minder, der kunde gyde paa engang Glemsel og Kraft i de trætte
Sind. De Sammenholdets Traade, som Nutiden spinder bestandig paa
samme Led, paa Samtidighedens Led, de maatte kunne styrkes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
