- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / I Bog. Om Kulturhistorie. - Land og Folk /
xxi

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om kulturhistorie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ned til vore Dage. Som almindelig Regel lod det sig langt
snarere opstille: Ve den Kendsgerning eller. Tanke, hvori
Staten faar for fast et Tag. Krudtets gavnlige Opfindelse blev
omsat til Hære med Mordvaaben i tusindvis. Luthers klare Tanke:
ingen Pave mellem Gud og mig, blev i de enkelte Stater forvandlet
til: saa plyndrer vi Kirken, og Statsfyrsten bliver Pave; Stat og
Stat imellem førte den til Religionskrigene. Omvendt, hvor har
ikke Bogtrykkerkunstens Opfindelse afsat dybe og fredelige Spor i
den menneskelige Udvikling, just fordi den, engang opstaaet, var
for allestedsnærværende til at indfanges og tages alene i Statens
Tjeneste!

Alle de Eksempler, jeg hidtil har anført, har, hvor overbevisende
de end er, et eget Fællespræg: der hører en vis Dannelse til for
at forstaa dem. Dette gælder mere eller mindre ethvert Eksempel
fra Fortiden. Der hæfter noget literært og forfinet ved, selv
om jeg hverdagsmæssigt modbeviser Deres Paastand om Statens
Betydning for Kultur-Udslag ved Eksempler som disse: den
epokegørende Brug af Taltegnet 0 skyldes ikke dets Anvendelse i Statsregnskaberne, men omvendt; strikkede Strømper trængte
igennem som Beklædning, ikke fordi Henrik den Anden af Frankrig
først viste sig med et Par, men fordi de var hensigtsmæssige;
Goethes Betydning ligger ikke i, at han blev Gehejmeraad.

Men ved Siden heraf er der fra det 19de Aarhundredes
Begyndelse opmarcheret en egen haandfast Flok af Beviser for
Kulturhistoriens Værd. De er, om De saa vil, af en upoleret
Race, men de har den Fordel at tale et Sprog, som alle
forstaar. Dampskibe, Jærnbaner, Maskiner af enhver Art,
Tændstikker, Petroleum, Gas, Elektricitet, Fotografier,
Telegrafer, Telefoner osv. osv. er Navnene paa enkelte af
dem. Som en strid Byge er de staaet lige i Øjnene paa alt
statsligt Snæversyn, har nedslaaet den erobrende Stats
kunstigt rejste Grænser, forkortet Afstande, og ligeglad ler
de, om den enkelte Stat vilde nægte dem Støtte. De kommer
ikke som Tryglere; "undvær mig, om du kan"! er deres Løsen.
Men alt imedens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:59:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/1/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free