- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / I Bog. Om Kulturhistorie. - Land og Folk /
xvi

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om kulturhistorie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Blikket bort fra det modbydelige Blodbad, eller De tvinger
Dem selv til at se derpaa, men søger Trøst ved Tanken om disse
Soldaters blinde Lydighed, disse Fangers virkelige Heltemod,
idet de nedskydes. Men Eksekutionen selv lader De fremdeles
foregaa. Og den Sædelighedens Lov, som De derpaa forkynder,
er kun den fattigste af alle: Ve de Besejrede!

Thi hvad anden Lod har De at anvise de Landsdele, som Staten
i sin Vækst har tilegnet sig? Maaske var det forhen lykkelige
Egne med en flink Befolkning, glad ved at føle sig ét med det
Folk, hvoraf det udgjorde en Del. Men her spørges jo ikke om
den enkelte eller engang om Folk. "Det er sikkert en falsk
Trossætning, at enhver Nation ogsaa har Ret til at udgøre en
national Stat". Det er Staten, den sejrrige Stat, hvorom det
drejer sig. Alle de overvundne har kun at opgive det bedste,
som de ejede. Thi her er intet andet Haab, og at haabe andet
er Brud paa det sædelige. Historiens Moral har, ligesom den
blinde Isak, kun én Velsignelse, der tilfalder den af de to
Parter, der formaar at tilvende sig den, Velsignelsen til den
sejrende. For Polen, det danske Sønderjylland, Elsass-
Lothringen er Historien ude; de faar trøste sig med, at deres
højeste Pligt nu er "at give sig hen til Helheden, til det
statslige, politiske Baand", som nu omslutter dem.

Og dog tror jeg, Hr. Professor! at ogsaa De er villig til
stundom at lade Naade gaa for Ret. Selv her, hvor det dog
gælder om at være haard, kan vistnok ogsaa De blive blød og
stemt for at gøre en Undtagelse. Hvad om vi sætter Preussen
som den overvundne, Aaret til 1807 og Sejrherren som Napoleon!
Han stod som Genopretteren af Karl den Stores ældgamle,
romerske Kejserdømme. Preussen var knust, og store Dele af
dets Landomraade indlemmedes i denne mægtige Stat. Men skøndt
de afstaaede Landsdele nu kun havde at forsage, dvæler saa dog
ikke Deres Sympati, Hr. Professor! hos de overvundne, hos enhver,
der trofast holdt ud, vovede at haabe imod Haab og i det stille
forberedte sig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:59:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/1/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free