Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om kulturhistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en blot Hjælpevidenskab hertil. Jeg skal søge at paavise, hvorfor
jeg anser begge Sætninger for lige uholdbare, idet jeg først
ganske kort gør Rede for, hvad Historieskrivning er.
Historieskrivning er mere end nogen anden Kunst Erindringens
Datter. Den er Menneskeaandens Indsigelse mod Endelighed og Død,
dens dristige Forsøg paa at redde det bedste fra Forglemmelse.
Under denne Stræben har oprindeligt hver enkelt Stamme befolket
sin Fortid med Helteskikkelser, en Sagnverden, ud af hvilken den
egentlige Historie i moderne Forstand først lidt efter lidt har
viklet sig fri. Men skøndt vi nu er naaet til at stille det Krav
til Historieskrivningen, at den skal give et fuldstændigt og et
sandfærdigt Billede af, hvad der er foregaaet, saa hæfter dog
endnu det gamle Fødselsmærke ved den. Det er en forklaret Verden,
hvori den lader Fortiden opstaa. Thi Meningen er jo ikke at skaffe
os ogsaa Fortidens Virkeligheds-Masse paa Halsen, som om vi ikke
havde nok i vor egen Tids. Var det saa, vilde vi simpelthen kvæles
under den uhyre Bunke Enkeltheder, der væltedes ud over os. Vi
samler dem til et Billede, danner en ideal Verden, hvor vi, efter
bedste Evne Sandheden tro, lader det forbigangne gentage sig, men
paa en ny Maade, med forkortede Linjer mellem Aarsag og Virkning,
med det efter vor Mening væsentlige i saa klart et Lys, som det
maaske aldrig viste sig for Samtiden. Dette er Historieskrivningens
Kunst. Enhver Historieskriver maa anvende den, naar han da ikke vil
indskrænke sig til blot Opregning af Aarstal, Navne og Aktstykker,
og selv saa anvender han den i dens groveste Form, om end maaske
sig selv og andre ubevidst. Det overleverede, de spredte Enkeltheder
er Farverne, hvormed Historieskriveren maler. Selv den største Bunke
Farver er endnu ikke et Maleri. De maa blandes og anbringes med Kunst.
Den ligelige Enhed mellem det overleverede og dets kunstneriske
Anvendelse udgør Billedets Værd som Portræt. Men idet Historikeren
saaledes gengiver Fortiden, giver han tillige ubevidst et Billede
af sig selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
