- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / I Bog. Om Kulturhistorie. - Land og Folk /
vii

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om kulturhistorie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vækst og Betingelser“. „Statens Væsen er Magt, Politik den
Kunst at bevare den. Naar Macaulay erklærer Politik for den
Videnskab, hvis Genstand er Menneskeslægtens Lykke, saa er
dette jo meget nydeligt sagt, men ikke altfor logisk tænkt.
Thi dette Maal kan kun indirekte blive tilstræbt. Hvo, der
vil forstaa en Stats Udvikling, har at udforske dens Magts
Vorden, Vækst og Bestaaen. Statens Magtmidler er fremfor alt
af politisk og militær Natur. Deraf disse Spørgsmaals
Overvægt i det politiske Arbejde“.

„Fremfor alt skal den historiske Granskning have bestandigt
sikrere at fastslaa, at det er de sædelige Kræfter, der er
de afgørende“. „Det er de sædelige Kræfter, der hersker i
Historien. Kun ud fra det mest haabløse Forfalds Tider, hvor
det fuldstændigt skorter paa udviklingskraftige Spirer til
Nydannelse, lader Beviser sig hente for hin Opfattelse af
Historien, som man har iklædt de frivole Udtryk: „Det er de
snueste Dyr, der sejrer“. I de etiske Anskuelsers Fremgang
ligger derfor Kærnen til den historiske Fremgang overhovedet.
Men ingensteds træder den almindelige Folkemorals Maal saa
tydeligt frem som i den Grad, hvormed alle formaar at give
sig hen til Helheden, til det statslige, politiske Baand,
der omslutter alle.“

„I vort, det nationale Statsdannelsens Aarhundrede, er det
blevet til en Trossætning - men sikkert en falsk - at enhver
Nation ogsaa har Ret til at udgøre en national Stat.“

„For mere end 100 Aar siden har den for sit historisk-politiske
Skarpblik med Rette højt berømte Justus Moser bemærket, at vor
historiske Stil har forbedret sig i samme Forhold, som det
preussiske Navn har udmærket sig og gjort os vor egen Historie
vigtigere og mere dyrebar. For hans Paastand ligger den
utvivlsomme Sandhed til Grund, at et sundt og kraftigt
Statsvæsen er den uundværlige Forudsætning for en leve- og
ydedygtig Historieskrivning“. „Hvad historisk Videnskab angaar,
er vi nu stillede i Spidsen for Evropa. Vore Udgaver af
Kildeskrifter er blevet Mønstre for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:59:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/1/0017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free