Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
u
AMY FOSTER 107
sig, thi den Dag i Dag er Smith i sit inderste overbevist om
Mandens mangelfulde, mentale Tilstand.
Da Fyren saá nærmede sig til ham, stadig plaprende løs
paa den mest uforstaaelige Maade (Smith havde jo ingen
som helst Anelse om, at han blev tiltalt som „naadige Herre“
og bønfaldt i Guds Navn om at yde Husly og Føde), talte
Smith venligt, men bestemt til ham og trak sig samtidig
tilbage til den indre Gaard. Da han saa saá sit Snit, skubbede
han Fyren ind i Brændehuset og skød Slaaen for. Han
tørrede Panden, skønt det var en kold Dag, og han følte, han
havde gjort sin Pligt mod Samfundet ved at indespærre en
omvandrende og rimeligvis farlig sindssyg. Smith er aldeles
ikke haardhjertet, men han havde kun den ene Forestilling
med Hensyn til Manden, at han maatte være gal. Han havde
ikke Fantasi nok til at spørge sig selv, om den fremmede unge
Mand ikke kunde være ved at omkomme af Sult og Kulde.
Til at begynde lød der en Del Larm fra Brændehuset. Fru
Smith skreg stadig oppe i Sovekamret, hvor hun havde
laaset sig inde, og nede ved Køkkendøren stod Amy Foster og
klynkede hjerteskærende, medens hun vred sine Hænder.
„Lad være med det! Lad være med det!“ bad hun. Jeg kan
tænke mig, at det var irriterende for Smith med de Stemmer
oppe og nede i Forbindelse med Larmen ude i Brændehuset.
Det kan ikke tænkes, at han et Øjeblik har sat den besværlige
sindssyge i Forbindelse med det Forlis i Eastbay, hvorom
der gik løse Rygter inde paa Torvet i Darnford. Jeg er af
den Mening, at den indespærrede Mand ikke var saa langt
fra at blive sindssyg den Nat. Inden hans Ophidselse lagde
sig, og han helt mistede Bevidstheden, kastede han sig heftigt
frem og tilbage i Mørket, rullede hen over nogle snavsede
Sække og bed sig i Hænderne af lutter Raseri, Kulde, Sult,
Forundring og Fortvivlelse.
Han var fra Karpaternes østlige Skraaninger, og det Skib,
der den foregaaende Nat var sunket i Eastbay, var
Udvandrerdamperen Herzogin Sophia-Dorothea fra Hamburg.
Nogle Maaneder efter læste vi i Aviserne om den Svindel,
visse Udvandringsagenter drev iblandt de slavoniske Bønder
i de mere afsides liggende Egne. Det var disse Skurkes
Formaal at faa fat paa de stakkels uvidende Menneskers
Ejen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
