Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TAJFUN 49
Kaptajn Mac Whirr holdt sin Styrmands Hoved fast i sit
Albuled og trykkede det hemmelighedsfuldt til sine skrigende
Læber. Stundom afbrød Jukes ham med en hastig
Paamindelse; „Pas paa!“ eller Kaptajn Mac Whirr brølede eu
alvorlig Opfordring: „Hold fast!“ og hele det sorte Univers syntes
at dingle ligesom Skibet. De holdt inde. Det flød endnu,
Og saa genoptog Kaptajn Mac Whirr sine Raab: „Siger ....
hele Banden .... revet sig løs ... . burde se ... . hvad
der er i Vejen.“
Straks da Orkanens fulde Kraft havde ramt Skibet, var
det blevet umuligt at opholde sig paa nogen Del af dets Dæk;
og Sømændene, blændede og forvirrede, havde søgt Ly i den
bagbords Gang under Broen. Den havde en Dør agterude,
som de lukkede; der var meget mørkt, koldt og trist, For
hvert tungt Kast af Skibet stønnede de allesammen i Mørket,
og Tons af Vand kunde høres skvulpe omkring, som om det
søgte at komme ned til dem oppefra, Baadsmanden havde
talt Donners til dem, men en mere ufornuftig Bande
Mennesker, sagde han bagefter, havde han aldrig truffet paa. De
havde det godt nok, hvor de var, kunde ingen Fortræd komme
til, og der blev ikke forlangt af dem, at de skulde gøre noget;
og alligevel gjorde de ikke andet end at besvære sig og jamre
sig gnavent som syge Børn. Til sidst sagde en af dem, at
hvis der bare havde været saa meget Lys, at de kunde se
hinandens Næser ved det, vilde det ikke være saa slemi. Han
var nær ved at gaa fra Forstanden, erklærede han, ved at
ligge der i Mørket og vente paa, at den forbandede Nøddeskal
skulde gaa til Bunds.
„Hvorfor gaar du da ikke udenfor og faar Ende paa det
med det samme?“ vendte Baadsmanden sig mod ham,
Dette fremkaldte et Harmraab. Baadsmanden
overvældedes med Bebrejdelser af alle Slags. De lod til at tage det ilde
op, at der ikke øjeblikkeligt blev skabt en Lanterne til dem af
ingenting. De klynkede efter Lys til at drukne ved — i det
mindste! Og skønt Meningsløsheden i deres Bebrejdelser var
indlysende — da ingen kunde gøre sig Haab om at naa Lan
ternerummet, som laa forude, blev han højst ubehageligt
berørt. Han syntes ikke, at det var sømmeligt af dem at
over
Taijfun, 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
