Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
gaaes med og hvorfor ikke aassaa et dyr," svarte den gamle
mand. ~En gang var jeg paa en besværlig og farlig ilmarsi
sammen med en mand som aldrig kunde aapne munden sin
uten aa synge. Det var netop den affæren med Deres bedste
far det, kaptein; men han var naa allikevel et men’ske og
kunde bruke stemmen sin aassaa, naar han skulde. Om jeg var
naa som den gangen, da skulde jeg ikke bry mig stort om en
slik bande som de Siouxerne der. Men hvad kan det hjælpe
aa skryte naar baade synet og styrken slaar feil? Krigeren
som Delawarerne en gang opkaldte etter falken, kunde naa
heller kaldes grævlingen! Jeg sier som • jeg sa, at dyret maa
dræpes."
~Der er logik i det," mente Paul. ~Musik er musik og
larm gjør den altid enten det saa er en fele eller et æsel. Jeg
er derfor enig med gamlingen og sier: Dræp æslet!"
„Venner," sa doktoren idet han sørgmodig betragtet de to
blodtørstige mænd, ~slaa ikke mit æsel ihjæl. Det er et
eksemplar hvorom man kan si næsten bare godt. Det er ut
holdende, taalmodig og nøisomt. Vi har foretat mangen reise
sammen, og dets død vilde bedrøve mig dypt. Vilde De synes
om, ærværdige jæger, at man paa en saadan maate berøvet Dem
Deres trofaste hund?"
„Dyret skal ikke dø," sa den gamle mand og rensket strupen
sin paa en maate som beviste, at han følte styrken av den
andens appel. ~Vi skal binde mulen paa det og saa faar vi,
tænker jeg, fortrøste os til forsynet."
Paul bandt mulen paa æslet forsvarlig til, og fældejægeren
snek sig bort til randen av krattet for at holde utkik. Endnu
kunde høres en dump larm fra bøffelhjordens stampende klover
og brøl. Vinden hadde drevet støvskyerne væk, og utsigten
var fri. Siouxerne syntes at være tilfreds med sit jagtutbytte.
Et dusin stykker av dem var endnu beskjæftiget omkring den
faldne bøffel over hvilken allerede et par aadselgribbe kredset
med graadige øine og rolige vingeslag. Resten av indianerne
red rundt for at se om der var flere faldne bøfler at hente.
Enkelte av dem nærmet sig ogsaa krattet og tilslut kjendte
fældejægeren en av dem igjen: Det var Weucha.
~Naa vet vi da hvem de er," sa den gamle til Middleton;
n de har sikkert mistet sporet a’ nybyggerne og leter naa etter
dem. Bøflerne kom like i veien deres og naa er de paa jagten
etter dem kommet saa langt at de kan se fjeldet der Ismael
har leiren sin. Men Pawneerne lurer paa Siouxerne som mus-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
