Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ulykken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mit liv og andre fortællinger. 241
Iljin og vandrede hjem efter, samme Vej som hun var
kommen. Iljin fulgte langsomt efter hende; hun saa’
et Glimt af ham, da hun drejede ind paa Markstien,
og hun betydede ham da med en Haandbevægelse, at
hun ønskede at have ham paa Afstand.
Efter at være kommen hjem stod hun flere
Minutter ubevægelig i sit Værelse og stirrede ud for sig
i dybe Tanker.
«Aa, jeg maa skamme mig!» sagde hun højt til
sig selv. «Jeg maa skamme mig!»
Hun tilstod for sig selv, at det var hende, der i
Dag havde søgt Iljin, for at det kunde komme til en
Forklaring imellem dem, og at hun havde følt det
som en Nydelse, da han kastede sig paa Knæ foran
hende. Nu stod det ganske tydeligt for hende, og
hun fordømte sin egén Svaghed saa stærkt, at hun
følte sig fristet til at straffe sig selv med et Ørefigen.
«Stakkels Andrej!» tænkte hun og søgte i det
samme at give sit Ansigt et ømt Udtryk. — «Og den
stakkels lille Varja, hun véd ikke, hvad det. er for en
slem Moder, hun har. Tilgiv mig, I to Kjære — jeg
elsker jer begge saa højt, saa højt!»
Og ret som om hun ønskede at vise sig selv, at
der endnu var lidt af Hustruen og Moderen tilbage i
hende, løb hun ud i Køkkenet og skjændte paa Pigen,
fordi Bordet ikke var dækket endnu, og derpaa tog
hun den lille Varja op paa sine Arme, omfavnede
hende ømt og fortalte hende, at hendes Papa var den
bedste og elskeligste af alle Papa’er paa Jorden. Men
•da saa Andrej endelig kom, forsvandt de Følelser, hun
Tschekhof: Mit Liv. 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
