- Project Runeberg -  Mit Liv og andre Fortællinger /
59

(1899) [MARC] Author: Anton Tjechov Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mit Liv - V

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

mit liv og andre fortællinger.

59-

denne Uregelmæssighed. At man bad om en
Drikkeskilling hørte til Dagens Orden, men jeg skammede
mig rigtignok ofte paa mine Kammeraters Vegne, naar
jeg saa’ dem stimle sammen om Bygherren, lykønske
ham til, at Kransen snart skulde hejses paa hans Hus,
og saa takke ham ydmygt i Kor, naar han havde
givet dem 10 Kopek til Deling.

I mit Hjem viste jeg mig aldrig mere, men jeg
fik ofte Breve fra min Søster, hvori hun gjorde mig
nøje Rede for min Faders legemlige og sjælelige
Tilstand, og Indholdet af disse Breve fyldte mig
undertiden med en saadan Uro, at jeg ikke kunde falde i
Søvn om Aftenen, ja, det hændte endogsaa, at jeg
stod op midt om Natten og vandrede hen til vort Hus,
foran hvilket jeg saa blev staaende hele Timer i Træk
og kiggede op mod de mørke Vinduer. Om Søndagen
fik jeg gjærne et lille Besøg af min Søster, og som
rimeligt var, gjorde hendes blege, bedrøvede Ansigt
hver Gang et dybt Indtryk paa mig.

«Ak, Misail, Fader holder det ikke ud!» sagde
hun en Morgen, medens hun sad inde hos mig og
fældede sine modige Taarer. «Tænk dig, hvis han
nu skulde gaa hen og dø af Sorg, saa vilde du dog
fortryde det hele Livet igjennem. Aa, det er
skrækkeligt at tænke sig! Jeg beder— jeg bønfalder dig om
at forbedre dig!»

«Men, kjære lille Søster,» svarede jeg, «hvorledes
kan jeg dog forbedre mig, naar jeg er fuldt og fast
overbevist om, at jeg netop er inde paa den rette Vej.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:19:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/camitliv/0065.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free