Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hymner og Prologer - Prolog ved Politikens Julekoncert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
da syntes Gaardens Mester, at Natten var saa streng og
sort,
hver Stjernes Lys stod dobbelt stort —
og koldt ved Gaardens Port.
Da tænkte Himlens Mester: Dér lider Jorden Nød.
De Stjerner er som Øjne, der straaler hos en Død . .
Hvad kan dog dette være? Hvi trænger alle Stjerner paa
som
angste Øjnes Ild, der saa
en
Jord, en Jord forgaa . . .
De Salige de slumred bag Sne og Ruders Is.
Men udenfor gik Kulden som Pust om Paradis —.
Vorherre selv blev bange for dette stærke Stjerneskær,
han hørte Lyden af en Hær
og Suset af et Sværd —.
Den Nat, som vared længe, forstod Vorherre selv.
Han voved sig alene ud i det store Hvælv —.
Han vandred ned til Verden, til hvem han éngang gav
sig hen.
Vorherre mødte ingen Ven.
Tavs gik han hjem igen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
