- Project Runeberg -  Brorskabets religion og den nye livs-videnskab : med en historisk belysning av darwinismen /
248

(1912) [MARC] Author: Christen Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Verdensanskuelsernes kamp for tilværelsen - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

248

viljen til at leve; og efter hvad der i et tidligere avsnit
er sagt om sammenhængen mellem alle viljesytringer, tror
jeg at kunne anta, at med den høieste fremtoning av vilje
(mennesket) vilde ogsaa det svakere gjenskin av samme,
dyrelivet, falde bort; likesom med det fulde lys ogsaa
halvskyggerne forsvinder. Med fuldstændig ophævelse av
erkjendelsen vilde ogsaa den øvrige verden forsvinde og
bli til intet; ti uten subjekt intet objekt.* I denne retning
forsøker Schopenhauer at fortolke et sted i hinduernes
hellige skrifter (Sama-Veda): ,Likesom i denne verden
hungrige barn trænger sig om sin mor, saa venter alle
væsener paa det hellige offer.* Det hellige offer, som al
skabningen venter paa, er ifølge Schopenhauer menneskets
opofrelse av viljen til at leve (Wille zum Leben). ,Offer
betyder resignation overhodet, og den øvrige natur har
at vente sin forløsning av mennesket, som paa én gang
er prest og offer.

Altsaa, menneskene bør ofre sig selv som en heka-
tombe for at forløse hele naturen fra sin nuværende
tilværelse, som beror paa et feiltrin. Ti den verden, vi
lever i, er for Schopenhauer et mislykket verk; skab-
ningen er en vanskabning. Det beror paa os at bortmane
tilværelsen som et gjøglebillede. For Schopenhauer er
livet og hele naturen en forhekselse, som alene avhænger
av lysten til at leve. Kan vi døde denne lyst, da løser
vi fortryllelsen, og verden forsvinder som en drøm.

Det vanskelige er for Schopenhauer at overbevise os
om, at virkelig hele verden vilde forsvinde, om menne-
skeheten frivillig ophørte at leve. Sæt at mineraler og
planter vedblev at være til; sæt at dyrene vedblev at
leve og lide. Da vilde det være feigt av menneskeheten
at rømme fra kampen for livet. Var verden et synkende
vrak, burde menneskeheten være som kapteinen: den
sidste til at forlate skibet.

Istedenfor at forløse dyrene ved selv at avdø fra livet,
som Buddha og Schopenhauer mente, kan vi prøve at
gavne dem ved at leve. Vi kan, omend i noksaa ringe

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:48:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/brorskab/0268.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free