- Project Runeberg -  Om Periodicitet i Børns Vægt /
5

(1883) Author: Rasmus Malling Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

stemmelse af den gavnlige indflydelse, som et landligt
ferieophold kan skaffe ubemidlede købstadsbørn. De derved
indvundne resultater ere gentagne gange offenlig fremsatte
af Dr. Varrentrap. Også i vort land foretages der nu
flere steder i skoler og instituter sådanne periodiske
målinger og vejninger; de, der række længst tilbage, ere
vistnok de igennem 9 år foretagne vejninger ved Forstander
Wahl på Jægerspris af pigebørnene på stiftelsen der; hver
enkelt barn er blevet vejet 2 gange om året. Endnu oftere
have Forstander Jensens vejninger af det herværende
kongelige opfostringshuses elever behandlet det enkelte barn,
en gang om måneden i en halvandet år. Hyppigere vejninger
af en større samling børn have hidtil vistnok kun fundet
sted for pattebørns vedkommende, der på enkelte stiftelser
ere bievne målte og vejede Iver ottende dag.

Den første foranledning og den videre fremdriven til,
at jeg begyndte på en daglig vejning af alle institutets
130 elever, 72 drenge og 58 piger, har jeg foran omtalt;
hvorledes dette arbejde udføres, skal jeg nu angive. Til at
veje de 130 børn enkeltvis på en decimalvægt behøves der
en halvtredie time. Det er mere end selvfølgeligt, at
hensynet til børnene m. m. forbyder at anvende så megen tid
daglig til vejning. For at nå ned til den hurtigst mulige,
tillige hensigtssvarende og for børnene ikke tidsspildende
og ikke trættende vejning — har jeg inddelt drenge og
piger hver i otte aldersklasser og vejer hver afdelings børn
samtidigt på en centesimalvægt, på hvilken hver række af
otte på hinanden følgende vejninger kan foretages i kun 5
minutter. Disse otte vejninger give altså otte vægttal, et
tal for hver aldersklasse, men intet vægttal for hver enkelt
elevs vedkommende. Det behøver jo ikke nogen nøjere
påvisning, at sådanne (let udførte) daglige massevejninger
ere mindst ligeså tjenlige til bestemmelse af et normal-barns
vægtperioder som en mængde daglige (meget vanskelig
udførlige) enkeltvejninger. En gang om måneden bliver hvert barn
desuden vejet for sig; de derved erholdte tal benyttes til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:32:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bornsvagt/0009.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free