Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bidrag til ældre nordisk Kirke- og Litteraturhistorie. Af Ellen Jørgensen, København
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
ELLEN JÖRGENSEN
optræder som Vidne 2. Juni 1263 og 22. Januar 1270 og nævnes i
Doku-menterne umiddelbart efter Kanniker ved Notre Därne1.
Ogsaa Martinus de Dacia var nær knyttet til Paris. Han har studeret
og doceret der, var ikke blot Magister i det artistiske Facultet, men Doctor
i Theologi2, og da han gennem vel omtrent 14 Aar havde tjent Kong Erik
som Kansler3 og fort Kronens Sag i Rom mod Ærkebispen, vendte han
til-bage til Paris. Han var Kannik ved Notre Därne og boede som saadan i et
eget Hus indenfor Kirkens Omraade. I 1302 skænkede han Kirken en större
Sum mod en aarlig Udbetaling, saa længe han var i Live, en Udbetaling, der
efter hans Död skuide gaa til hans Aartid4. Han blev begravet i Notre Därne5.
Man har, sagtens paa Grundlag af en falsk Titel i et Manuscript eller
en Katalog, f rem såt den Mening, at Martinus de Dacia var indtraadt i
Dominikanerordenen. Det er en Fejltagelse, men en anden Ting er, at hans Skrift:
De modis significandi kan paavises i Ordenens Biblioteker6, og det synes et
godt Vidnesbyrd om dets Betydning, thi Dominikanerne forte an i det 13.
Aarhundrede som Jesuitterne senere hen, deres internationale
Studieorganisation stod i fuld Kraft, da Martinus de Dacia arbejdede med sprogfilosofiske
Sporgsmaal7.
De nordiske Dominikanere fra det 13. Aarhundrede har i de senere
Aar draget Forskerne stærkt, baade de Sortebrodre, der gik deres egne,
stundom farlige Veje, og de, der troligt stod i Dagens Arbejde og skrev
nyttige pædagogiske og opbyggelige Skrifter8. De folgende Aarhundreder, der
Nicolaus Ruffus, canonicus Ripensis et Parisiensis officialis et canonicus». Jfr Necrologiet
fra St Geneviéve under 11. Maj: »Anniversarium magistri Nicholai de Dacia, canonici et
officialis Parisiensis». Se: Molinier, Les obituaires de la province de Sens, I (1902), S. 500.
1 M. Guérard, Cartulaire de Véglise de Notre Därne de Paris, I (1850), S. 179, 188.
2 G. Digard, Les registres de Boniface VIII (1890), S. 396: »Dilecto magistro Martino
Daco, doctori in theologia» (l5/3 1299).
3 1288 nævnes han förste Gång som Kansler.
4 A. Molinier, Les obituaires de la province de Sens, I (1902), S. 173.
5 Roskilde Domkirkes Necrologium under 10, August: »Obiit Martinus, magister in
theologia, canonicus Roskildensis et Parysiensis, ubi ad Nostram Dominam est sepultus,
cancellarius regis Dacie anno Domini 1304–––-» (SRD, III, S. 269—270).
6 S. Marco i Firenze (Grabmann, Mittelalterliches Geistesleben, S. 127), S. Giovanni
e Paolo i Venezia (ibid., S. 128), S. Pietro Martire in Muriano (J. Ph. Tomasinus,
Biblio-thecæ Venetæ manuscriptæ publicæ et privatæ (1650), S. 30), Dominikanerne i "Wien
(Mittel-alterliche Bibliothekskataloge Österreichs, I (1915), S. 407).
7 M. Grabmann, Mittelalterliches Geistesleben (1926), S. 104 ff.
8 M. Grabmann, Neu aufgefundene Werke des Siger von Brabant und Boecius von
Dacien. 1924. — Johan Nordström, Bidrag rörande Boetius de Dacia; i Samlaren, 1927.
— Axel Nelson, Ett återfunnet arbete av provinsialpriorn Augustinus de Dacia; i NTBB,
1928. — Angelus M. Walz, Augustini de Dacia Rotulus pugillaris. 1929.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
