Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRÅN BOK- OCH BIBLIOTEKSVÄRLDEN
261
en lang Række af Aar havde Universitetsbiblioteket
fra Læreanstalten modtaget et Beløb af 800 Kr.
aar-ligt til Anskaffelse af teknisk Litteratur, men
samtidigt voksede der paa Læreanstaltens forskellige
Afdelinger en Række Specialbiblioteker frem, som
efterhaanden blev ret store. Trangen til et samlet
teknisk Bibliotek var imidlertid stor, og da der i
1904—06 byggedes en ny Fløj til Læreanstalten,
indrettedes der Lokaler til et Bibliotek med Læsesal
og Ekspedition. Professor Steenberg fremsatte den
Tanke at sammenslutte Læreanstaltens,
Ingeniørforeningens og den tekniske Forenings Biblioteker for
derigennem at grundlægge et stort teknisk Bibliotek.
Medens Ingeniørforeningen først i 1929 gik ind paa
denne Tanke, sluttedes de to andre Biblioteker
sammen og i 1909 dannedes et fælles Bibliotek »Teknisk
Bibliotek». Medens Bibliotekets Budget oprindeligt
var meget lille, ialt 1,000 Kr., hvoraf de 400 Kr. skulde
anvendes til Lønning af Bibliotekaren, er det lidt efter
lidt steget og blev efter Bibliotekskommissionens
Betænkning fastsat til 10,000 Kr. Ingeniørforeningens
Bibliotek forøgede Bogbestanden med c. 10,000 Bind, og
Foreningen sender aarlig nye Aargange af c. 50
Tidsskrifter foruden de Bøger, den modtager til
Anmeldelse i dens Tidsskrift »Ingeniøren». Ogsaa fra
anden Side forøgedes Biblioteket, idet
Universitetsbiblioteket har afstaaet c. 3,000 Bind og Marinens
Bibliotek har afstaaet en Del ældre Litteratur.
Bogbestanden kan nu anslaaes til c. 30,000 Bind. Af
Tidsskrifter holdes c. 200, hvoraf de 150 er udenlandske,
og Biblioteket anmelder til Accessionskataloget c.
350 udenlandske periodiske Skrifter, samt 100 fra
Specialsamlingerne.
Medens Biblioteket tidligere hovedsagelig var et
Bibliotek for Læreanstalten, Ingeniørforeningen og
den tekniske Forening, er det nu bleven et offentligt
Bibliotek med c. 57% Laanere udenfor ovennævnte
Kategori.
En Nykatalogisering af Biblioteket er under
Arbejde, og der udarbejdes baade et alfabetisk og et
systematisk Katalog med Anvendelse af
Decimalsystemet, desuden er udarbejdet Indeks over
Tidsskrifternes Indhold^ Bibliotekets Leder er cand. mag.
Helge Holst.
Marinens Bibliotek.
Dette, Landets næstældste Fagbibliotek, har indtil
1. April 1929 bestaaet af 2 Afdelinger, hvoraf 1.
Afdeling nærmest var knyttet til Søofficersforeningen
og Sø-Lieutenantselskabet, medens 2. Afdeling var
knyttet til Søkortarkivet.
De to Afdelingers Bogsamlinger var delt i 24 Fag-
Grupper, men der herskede en vis Usikkerhed med
Hensyn til Fordelingen, dog saaledes at Søkortarkivet
i særlig Grad havde alt, hvad der omfattede
Opmaa-ling, Hydrographi o. 1. samt den arktiske Afdeling,
som imidlertid for en halv Snes Aar siden flyttedes
til 1. Afdeling.
I Løbet af Vinteren 1928—29 bestemte
Marineministeriet, at der skulde foretages en Omorganisation
ikke blot af Marinens Bibliotek med sine 2
Afdelinger, men af hele Marineministeriets
Biblioteksvæsen, og denne Beslutning kan føres tilbage til den
nogle Aar i Forvejen udsendte Betæckning
vedrørende Statens Biblioteksvæsen, i hvilken
Fagbibliotekernes store Betydning som Støtte for Landets
store Biblioteker saa stærkt fremhævedes.
Som et synligt Bevis for den danske Søofficers
alsidige Interesser omfattede som ovenfor nævnt
Marinens Bibliotek ialt 24 Fag-Grupper (deraf 1.
Blandingsgruppe cg 1, Tidsskrifter), af hvilke
følgende paa Forhand kunde siges at falde udenfor
Marinens Biblioteks Interesser, nemlig:
4: Astronomi, Geodæsi, Landmaaling; 5:
Mathematik; 6: Physik, Kemi; 7 Mekanik; Teknologi; 8:
Bygningsvæsen i Almindelighed cg
Krigsbygnings-kunst; 13: Lovgivning i Almindelighed; 14:
Lægevæsen i Almindelighed; 17: Geografi i Almindelighed
og Statistik; 21: Geologi, Zoologi, Botanik, Ethnografi
etc i Almindelighed; 23: Blandinger (i Særdeleshed
Skønlit t eratur).
Efter at en marineministeriel Kommission med
Bistand af Overbibliotekarerne ved det kgl. Bibliotek
og Universitetsbiblioteket havde undersøgt
Forholdene, bestemte Marineministeriet, at Marinens
Bibliotek fremtidig skulde omfatte:
Marine-Nautisk-Teknisk Litteratur samt Litteratur vedrørende
Polar-omraaderne og Verdenshavenes Opdagelser og
Udforskning, af hvilken Litteratur der findes en vistnok
ualmindelig god Samling, og samtidig blev det
bestemt, at al den Litteratur, der faldt udenfor disse
Rammer skulde afleveres til andre af Statens øvrige
Biblioteker, der kunde ønske det; desuden blev
det bestemt, at Marinens Bibliotek for Fremtiden
skulde være Hovedbibliotek for Marineministeriets
forskellige Samlinger ved følgende Institutioner:
Flyvevæsenet, Kompasvæsenet, Marinestaben,
Officersskolen, Søartilleriet, Søkortarkivet og
Sømine-væsenet, saaledes at forståa, at Inspektøren ved
Marinens Bibliotek fører eil samlet Oversigt over de
forskellige Samlingers Beholdninger og Tillæg, medens
de enkelte Institutioners Samlinger er underlagt
Institutionens Chef, der halvaarlig giver Beretning til
Marinens Biblioteks Bogudvalg om Nyanskaffelser.
I Accessionskataloget, der udgives af det kgl. Bi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
