Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RECENSIONER __________________225
Paa langt nær den vigtigste Haandskriftsamling er dog som bekendt
Arne Magnusson’s (1663 — 1730), som af ham blev testamenteret til
Københavns Universitet, og Forf. giver saa en indgaaende Skildring af denne
Samlings Tilblivelse og Skæbne gennem Tiderne. Denne Samling blev ganske
vist stærkt formindsket allerede i Arnes egen Levetid ved Københavns Brand
i 1728, — efter den senere Biskop Finnur Jonssons Udsagn, som selv deltog
i Redningsarbejdet, blev kun en Tredjedel af Samlingen reddet. — Men hvad
der er tilbage er dog saa vigtigt og anseligt, at denne Samling er bleven
Grundlaget for den senere Forskning af Islands ældre Sprog og Litteratur.
— Tilsidst gives en Oversigt over Samlinger af isl. Haandskrifter udenfor
Norden, saal. navnlig i England (Sir Joseph Banks’ Samling i British Museum,
Finn Magnussons i Bodleian Library i Oxford, Thorkelins Samling i det
skotske Nationalbibliotek i Edinburgh), samt endelig den nyere Tids
Haandskriftsamlinger i selve Island, hvor Landsbiblioteket i Reykjavik har
efter-haanden faaet en betydelig Haandskriftsamling, men hvor der dog kun er
meget faa af de middelalderlige Pergamentshaandskrifter. — Bogen slutter
med en Bibliografi over Kataloger over islandske Haandskriftsamlinger.
Det er første Gang siden G. Vigfussons berømte Sturlunga-Prolegomena
at man paa et af Verdenssprogene har udgivet en saa udførlig
Fremstilling af de isl. Haandskrifters Historie og Skæbne, og Prof. Hermannssons
Bog har alene derfor en ikke ringe Betydning. Den er klart og godt skreven,
og giver et udmærket Overblik over hele Emnet.
En Ting er mærkelig, naar man overvejer denne Sag, nemlig hvor
meget der endnu findes uudgivet af islandske Tekster. Fra den egentlige
Middelalder er der endnu en hel Del uudgivne Æventyrsagaer og
Ridderromaner, foruden Digte, baade religiøse og verdslige, og uagtet Prof. Finnur
Jönsson og enkelte andre har udgivet en Del af de ældste Rimur (episke
Digtcykler i Balladeform) er der dog store Mængder af disse endnu
uudgivne. Og om Litteraturen fra det 16.— 18. Aarhundrede gælder det i høj
Grad at vigtige Litteraturværker enten slet ikke er udgivne eller i hvert Fald
er højst mangelfuldt udgivne. Der foreligger paa dette Felt saa mange
vigtige og taknemmelige Opgaver for nordiske Filologer, at man uden at være
særlig profetisk begavet nok tør forudsige, at i Fremtiden vil sikkert mange
flere end nu give sig af med disse Studier. Og i Forbindelse hermed er det
værd at lægge Mærke til, at Afskrivning af ældre Tekster fortsættes helt ind
i det 19. Aarhundrede, og at disse Afskrifter vedblev at cirkulere og blev
læst af Almuen. Forfatteren til disse Linjer kan selv erindre hvorledes der
i hans Barndomshjem, en Bondegaard i Nord-Island, blev om Vinteraftnerne
læst højt af et Haandskrift i Kvartformat, indeholdende en Række
Riddersagaer og romantiske Sagaer, ogsaa uudgivne Ting. Men man maa heller
ikke overse den Kendsgerning, at da saadanne sene Afskrifter undertiden
helt erstatter ældre, tabte Tekster, er de ikke til at kaste Vrag paa. Man
maa erindre at Islands Middelalder i Virkeligheden først slutter i
Begyndelsen af det tyvende Aarhundrede. — De københavnske og svenske Samlinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
