- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen / Årgång XVIII. 1931 /
185

(1914-1935)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

For ikke helt at spilde Tiden lod Kommissionen foretage en Gennemgang
herhjemme af trykte Haandskriftkataloger, væsentlig over mindre udenlandske
Samlinger, der ikke indeholder saa meget dansk Stof, at Arbejdet paa Stedet
vilde lønne sig. Paa denne Maade er bl. a. Katalogerne fra en Række
Kollegiebiblioteker i Oxford og Cambridge og fra de franske Departementsbiblioteker blevet gennemgaaet, og de deri fundne Danica registreret.


IV.

Det var oprindelig Hensigten kun at lade Registreringen omfatte
Haandskrifter i udenlandske Samlinger. Da der imidlertid her i Landet findes
adskillige Haandskriftsamlinger, knyttet til Biblioteker, Arkiver eller andre
Institutioner, som enten er mangelfuldt eller slet ikke katalogiseret, og som
indeholder Materiale af samme Art som det, Kommissionen lader registrere
i Udlandet, opstod efterhaanden ønsket om at inddrage dette Materiale under
Registreringen. Paa Videnskabernes Selskabs Møde d. 13. Januar 1922
vedtoges det derfor at bemyndige Kommissionen til at udvide sin Virksomhed
til ogsaa at omfatte danske Samlinger, og i Overensstemmelse hermed
ændredes samtidig dens Navn til »Kommissionen for Registrering af litterære
Kilder til dansk Historie».

Af Haandskriftsamlingerne i DANMARK var det navnlig dem, der er (eller
paa det Tidspunkt var) knyttet til Biblioteker og Arkiver paa de større
Herregaarde, som man ønskede at undersøge. Ved Lensafløsningsloven af
1919, der ophævede Fideikommisser og Stamhuse, var skabt en Situation,
der rummede betydelig Fare for en Splittelse af de Bog- og
Haandskriftsamlinger, der fra gammel Tid har befundet sig paa disse Gaarde.
Allerede i Sommeren 1922 lod Kommissionen derfor foretage en foreløbig
orienterende Undersøgelse paa en Række fyenske Herregaarde for at skabe
Grundlaget for en planmæssig Registrering af de derværende Samlinger.
I December 1922 vedtog imidlertid Videnskabernes Selskab at nedsætte en
særlig Kommission til Undersøgelse af de i dansk Privateje bevarede Kilder
til dansk Historie, et Foretagende, der i første Række fik til Formaal at
bidrage til Bevaring af de Manuskripter af Betydning for dansk
Historieforskning, der findes paa danske Herregaarde, og søge at forhindre,
at de ved Lensloven eller paa anden Maade ændrede Ejendomsforhold skulde
føre til deres Ødelæggelse. Siden da har denne nye Kommission undersøgt
og registreret en lang Række Herregaardssamlinger og Godsarkiver, hvilket
Arbejde den ældre Kommission altsaa har kunnet se bort fra.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:13:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bokobibl/1931/0193.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free