Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RECENSIONER 87
anonyme Tryk har en ligesom nedadtrædende Form, men hos Hans
Vin-gaard staar lige paa begge Ben. Det fremgaar heraf, at den
Wittenberg-Schwabacher, som er anvendt i de to anonyme Tryk, ikke kan anses for
at være det samme Sæt som det, der er anvendt af Vingaard. Det
paagældende Sæt findes kun i de to nævnte Tryk og forsvinder derefter.
Det synes altsaa som disse Tryk er udført af en Bogtrykker, der
overtog en Del af Barths Materiel og hertil føjede en Brødskrift
(Wittenberg-Schwabacheren) og en Udhævningsskrift (Kanon-Frakturen). Barths sidste
Tryk er fra 1540. Hvis Kanon-Frakturen er den samme som den, Vingaard
anvender i 1545, bliver Ydergrænserne for det navnløse Trykkeris
Virksomhed, for saa vidt den har været baseret paa dette Materiel, 1540 og 1545.
Trykket af Palladius Bedebog faar da Førstegrænse 1541 (Originaltrykket),
Sidstegrænse 1545 (saafremt altsaa Kanon-Frakturen er overgaaet til
Vingaard). Hvem den paagældende Bogtrykker har været, kan ikke siges. Rent
gætningsvis kan man pege paa, at Hans Barth havde en Søn, der vides at
have været i Bogtrykkerlære hos Kr. Pedersen 1536, og som i de sidste fire
Aar af sit Liv (1558 — 62) virkede som Bogtrykker i København.
Tilbage staar nu at undersøge Vingaards og Benedicts
Wittenberg-Schwabacher. Det er utvivlsomt samme Sæt der er benyttet af dem begge.
Alle Typeformerne er nøjagtigt ens, og hos begge Trykkere finder vi i
denne Skrift to forskellige Former for W anvendt i Flæng, en der er aaben
forneden og en der er lukket. Imidlertid er der en vis Forskel at paapege
i det paagældende Typesæts Anvendelse hos de to Trykkere. Hos Vingaard
er det — bortset fra det nævnte Forhold med W — ublandet, medens der
hos Benedict i Tryk 1561—67 (Søfartsbogen) for Majusklernes
Vedkommende har fundet en Indblanding Sted af Typer, der stammer fra den
anden af Vingaards Brødskrifter, nemlig den i Tryk indtil 1551 incl. og i
1558 og 1559 benyttede Schwabacher-lignende Skrift. Dette gælder for
Exempel om Bogstaverne D, H, T. Gaar vi nu til Bedebogen 1552, da viser det
sig, at vi her finder den samme Indblanding af Majuskler, nemlig (foruden
W) B, D, H, K, T. Da Skriften hos Vingaard i hans to Tryk 1551-61 var
ren, foreligger der her et godt Indicium for, at Aarstallet 1552 paa
Bedebogen er en Trykfejl for 1562, idet Majuskelblandingen her er af samme
Art som Benedict bruger fra 1561 til 1567. Yderligere kan det anføres,
at der i Bedebogen foruden Brødskriften er anvendt to Typearter, som
Lauritz Benedict maa antages at have overtaget efter Hans Vingaard, nemlig
den fra Kr. Pedersen oprindeligt stammende, lille gotiske Type, og den
ovenfor omtalte blandede Schwabacher. De ses begge anvendt paa Bogens
Titelblad, den ene 3. Linje fra oven, den anden nederst paa Bladet. Man
kan paa Grundlag af de anførte Iagttagelser drage den Slutning, at
Bedebogen ikke kan være trykt 1552. Den maa altsaa henføres til 1562.
De første kendte Tryk af Lauritz Benedict stammer derefter fra 1561.
Hans Virksomhed som Bestyrer af Hans Vingaards Trykkeri for Arvingerne
har derimod Førstegrænse allerede i 1559.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
