Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RECENSIONER ______________149
blive henrettet, fordi han ansaaes for sindssvag og derfor var ukrænkelig.
Af de 15 Haandskrifter1 er de færreste særligt værdifulde, men der er dog
virkeligt gode Ting iblandt; 7 er fra XIII.—XIV. Aarh., 5 fra XV.—XVI. ; de
3 resterende er en Paulus med Miniaturer og en Syncellus fra XI. Aarh.,
nogle Prækner o. dsl. fra XII. Aarh. Forhaabenlfgt har Girardins lærde
Hjælpere set sig godt for. Med Hensyn til Haandskrifternes Herkomst er
Girardin aabenbart blevet narret; den italienske Renegat, der foregav at
have faaet Haandskrifterne foræret, har aabenbart ment at kunne faa mere
for dem, naar han foregav, at de var fra Seraillets Bibliothek, hvorom man
nærede saa store Forventninger.
I et Anhang (S. 134—149) fastslaar Forf., at den udbredte Mening, at
Matthias Corvinus’ Bibliothek i Ofen blev bortført af Tyrkerne og skulde
findes i Seraillet, er opstaaet forholdsvis sent og savner virkelig Grund; men
hvordan og naar de c. 20 Corvinske Haandskrifter, der vitterligt i 19. Aarh.
fandtes i Seraillet (nu i Budapest), er kommet der, er nu som før ubekjendt.
Med Opførelsen af den ny Bibliotheksbygning i Seraillets 3. Gaard 1719
slutter Forf. denne 1. Del af sine Undersøgelser;2 forhaabenligt lykkes det
ham inden altfor længe at indfri sit Løfte om en Fortsættelse til Dato. Forf.
bebuder ogsaa (S. 28 Anm. 3) en Undersøgelse over de bekjendte
Bogfortegnelser, som R. Förster 1877 udgav i den græske Original, men som
allerede i 16. Aarh. dukker op flere Steder. De indeholder de utroligste Ting,
f. Ex. Menandros og Philemon, som existerende i forskjellige Bibliotheker i
Konstantinopel og Omegn. Efter det foreliggende Arbejde at dømme har
Forf. alle Forudsætninger for at kunne løse disse Katalogers Gaade og
dermed gjøre den græske Litteraturs Overleveringshistorie en væsenlig Tjeneste.
Som vi har set, er der efter Forf.’s Undersøgelser ikke blevet
synderligt tilbage af den sejlivede Forestilling om »Palaiologernes Bibliothek» i
Seraillets hemmelige Gjemmer.
At den sidste Kejser over »dette Folk af Skrivere» og hans nærmeste
Forgængere i Paladset har havt noget, der med lidt god Villie kunde kaldes
et Bibliothek, er i og for sig ikke urimeligt; man kan nu engang daarligt
tænke sig en højt stillet Byzantiner uden litterair Interesse, skjønt der under
Rigets lange Dødskamp ikke var megen Læsero. Men Vidnesbyrdene om et
særligt kejserligt Bibliothek er unægteligt meget sparsomme, og om dets
Omfang og Indhold kan vi aldeles ingen Forestilling danne os.
1 En Liste over dem S. 122.
2 I dette 1. Hefte er der temmeligt mange Trykfejl i Citaterne paa fremmede Sprog,
f. Ex. S. 3V ûjyity.iz; 2820 zmuitpoLca; paa Tavle 1 to Gange Tanola (tauola); 67l8 zal; 745
exczderet (excederet); 9512 convertures; 10023 d’anmsarmi (d’auuisarmi) ; 10022 tronandogli
(trouandogli); 10019 Libreria Ottomano; 1397 1 læs 2 (Lin. 10 skal2 slettes); 1442 ferrarum
(ferarum) — for kun at nævne dem, der er faldet mig i Øjnene, uden at jeg har gjort
Jagt paa dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
