Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RECENSIONER _____________________147
authentiske Oplysning om et græsk Bibliothek i Seraillet- Forf. har sikkert
Ret i, at Dominico med Betegnelse »quei (libri) di Costantino Magno» har
villet betegne disse Haandskrifters høje Ælde. Hans Datering har
naturligvis ingensomhelst palæographisk Værdi, ikke engang hvis den skulde
gjen-give en Tradition i Seraillet, og nogen Antydning af et Konstantin tilhørende
eller af ham grundlagt Bibliothek (S. 67) ligger ikke i Ordene. Efter den
nærmere Beskrivelse: »in carta bergamina sottile ehe pare seta, scrittoci il
testamento uecchio e nouo et altre historie et uite de’ santi tutti a lettere
d’oro coperti d’argento indorati lauorati et gemmati di prezzo inestimabile» —
kan der ikke være Tvivl om, at disse Haandskrifter stammer fra
Konstantinopels Kirker og Klostre og er en Del af Byttet fra Byens Erobring. Det
fine Pergament bringer en til at tænke paa de ældste Bibelhaandskrifter som
Sinaiticus, og med disses store Quartformat stemmer ogsaa den gaadefulde
Størrelseangivelse hos Dominico, hvis Forf.’s Forklaring af Testen er rigtig.
I B staar der om disse Haandskrifter: »cias(c)uno longo doi braccia, e non
piu di tre palmi largo», altsaa: 2 Alen (132 cm.) lange (o: høje) og knapt
1 Alen (66 cm.) brede; en »palmo» er nemlig 1/s braccio. Allerede den
besynderlige Angivelse 3 palmi istedenfor 1 braccio, som dog vilde være det
ene naturlige efter »Længde»angivelsen 2 bracci, maa vække Mistanke, og
at et græsk Haandskrift paa 2X1 Alen er en »Unding», selvom der er Tale
om store Chorbøger, har Forf. (S. 71) absolut Ret i. I cod. Harleian. af A
lyder Stedet: »grande ciascuno doi braccia, di larghezza, cioè di tre palmi
l’uno, et lunghi piu di tre», hvad Forf. fortolker (S. 71) som: 2 Alen (i begge
Retninger) 0:1 Alen brede og over 1 Alen høje, og hvis der skal være Mening
i Angivelsen, ser jeg ingen anden Udvej.. Men det kan ikke skjules, at
Forklaringen er noget tvungen, og at Sammenfatningen af Længde og Bredde
til 2 Alen er mildest talt besynderlig. Dertil kommer, at de to andre
Text-kilder til A, et Haandskrift i Berlin og Bologna-Udgaven 1671, har afvigende
Læsemaader: »grande ciascuno due Braccia di larghezza e lunghi piu di tre»
og »e sono grossi (tykke?) trè palmi l’uno, e lunghi trè», men det kan ganske
vist være Forsøg paa at bringe Mening i de dunkle Ord. Hvis Forfatterens
Tydning er rigtig, maa Kommaet efter larghezza og helst ogsaa det efter
l’uno fjernes som Skrivfejl, der viser, at Afskriveren heller ikke forstod Stedet.
Denne uheldige Størrelseangivelse har havt en skæbnesvanger Indflydelse
paa, at Dominicos værdifulde Notits blev helt skudt tilside. Den blev (uden
Kildeangivelse) optaget i Baudiers meget læste Histoire généralle du Serrail
(1624) i den Form, den har i cod. Berolin. af A: »six vingts Volumes de
l’ancienne Librairie (!) du grand Constantin d’une grandeur extraordinaire :
ils ont plus d’une grande brassée (162 cm.) de largeur, et deux (3 Meter 24
cm.!) de longueur», og efterhaanden som man blev klar over disse Maals
Umulighed, fik den hele Efterretning Fablens Charakter. Om disse kostbare
Haandskrifter forlyder der siden ikke et Ord; det er ikke udelukket, at de
en skjønne Dag dukker op der, hvor Dominico saa dem.
Baudiers Benyttelse af Dominicos Relatione har Forf. gjort udtømmende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
