Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landsbiblioteket i Reykjavík. Af Sigfús Blöndal, København
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LANDSBIBLIOTEKET I REYKJAVIK 177
han tog derpaa hjem til Island, overtog sin Fædrenegaard i Skagafjorden,
og gjorde sig bekendt som dygtig Landbruger og Foregangsmand paa flere
praktiske Omraader, navnlig tog han virksomt Del i den Islandske
Andelsbevægelse og var i mange Aar Hovedrepræsentanten for et stort Firma i
Newcastle som Andelsforretningerne hovedsagelig stod i Forbindelse med.
Han opgav nu Gaarddriften og flyttede til Reykjavik, hvor han i 1895 blev
knyttet til Biblioteket som Assistent, men sin Deltagelse i det praktiske Liv
opgav han ikke og var endnu i mange Aar et anset Medlem af Altinget, og
den store Forøgelse af Bibliotekets Annuum i Melsteds Tid kan tildels
tilskrives hans Indflydelse.
I 1907 forelagde Minister Hannes Haf stein for Altinget en Lov om
Landsbibliotekets Styrelse, som med enkelte mindre Ændringer gik igennem.
Dermed blev det definitivt fastslaaet at Staten overtog Hovedledelsen af denne
Institution og Udnævnelsen af dess Embedsmænd. Fundatsen af 15. Nov.
1826 blev ophævet. Det vigtigste i den ny Lov var Fastsættelsen af tre
Embedsmænd: en Landsbibliotekar med 3,000 Kr. aarlig og to Underbibliotekarer
med 1,500 og 1,000 Kr. aarlig. Den gamle Biblioteksdirektion blev ophævet.
Dens Forretninger og Myndighed blev delt mellem Landsbibliotekaren og
Ministeriet. Biblioteket kom nu til at staa direkte under dette. Til
Assistance for Landsbibliotekaren ved Indkøb af Bøger og Haandskrifter blev
stillet en Kommission af 5 Medlemmer, hvoraf 4 skulde vælges blandt
’Lærerne ved Præste- og Lægeskolen og Latinskolen medens Landsarkivaren
var selvskreven som det 5. Medlem. Lovén fik kongelig Stadfæstelse 22.
Nov. 1907.
Ved Fiskes Død i 1904 og den paafølgende store Boggave var
Situationen for Biblioteket i Altingsbygningen bleven rent umulig. Bøgerne kunde
ikke pakkes op mere — der var ikke en Tomme Plads til Udvidelser. Noget
maatte der gøres. Minister Hannes Hafstein fik da den geniale Idé at
bortsælge en Del af de store Arealer som tilhørte Landskassen, ved Reykjavik
Havn, og af hvad der indkom for Salget oprette et Fond, til Opførelsen af
offentlige Bygninger, som skulde opføres paa Resten af Grunden, som blev
sælig reserveret til dette Formaal. Han fik dette sat igennem paa Altinget i
1905, og det blev saa bestemt at opføre en Biblioteksbygning der ogsaa, i
hvert Fald foreløbig, kunde huse Landsarkivet samt det islandske
National-musæum og det isl. naturvidenskabelige Selskabs Samlinger. Grundstenen
til den ny Bygning blev lagt 23. Sept. 1906 paa Aarsdagen for Snorri
Sturlu-sons Død. Biblioteket blev opført efter Tegning af den danske Arkitekt
Magdahl-Nielsen og under Ledelse af en anden dansk Arkitekt F. Kiörboe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
