Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254
AD. STENDER-PETERSEN
i året 1775 for 25 kop. (!) og ejede den endnu 25 år senere, år 1810 (cfr.
noterne på bl. 260, 279). Håndskriftets videre skæbne, indtil det havnede
i København, er ukendt.
Den i sin tid så stærkt udbredte og i høj grad interessante apokryfe
literatur, som havde sine rødder i den ældste bulgarske literatur og spillede
en meget fremtrædende rolle i det russiske folks åndelige og religiøse liv,
særligt i perioden fra det 15de—17de århundrede1, har også nogle
repræsentanter i det Kongelige Biblioteks handskriftssamling, nemlig Ny kgl. S.
68 c, 4° og Ny kgl. S. 427 d, 4°.
Ny kgl. S. 68 c, 4°, et noget beskadiget håndskrift med 46 blade,
begynder med det bekendte Nikodemus-evangelium om frelserens liv og død.
Begyndelses- og slutningsbladene mangler, og teksten begynder et sted i det
første kapitel. Ligesom de øvrige oversættelser av den græske original kun
plejer at indeholde den første del av evangeliet, nemlig Acta Pilati eller
cX;:o[iVY]{JiaTa,2 mangler også i vor tekst den anden avdeling, beretningen om
frelserens nedstigning til helvede. Teksten ender et sted i det 16de kapitel
med beretningen om de kejserlige gyldne og sølverne avgudsbilleders fald
ved nævnelsen av Kristi navn.3 — I teksten av vort Nikodemus-evangelium
er optaget et ellers særskilt optrædende, men som oftest til evangeliet
knyttet apokryft brev fra Pilatus til kejser Tiberius (bl. 26—28): »Poslanie [-Pi-lato[vo]-] {+Pi-
lato[vo]+} k Tiveriju kesarju» (»Avatpopà ILXaiou cHy£[1ovqç rcspl tud Asottotod
Tj[iwv 3Iy]god Xptaroö . . .), som i en udvidet redaktion er avtrykt av Porfirjev
(i »Sbornik», bd. LII, 4) på grundlag av et Solovki-håndskrift. — De
apokryfe samlinger plejer herefter at bringe en beretning om Lazarus søstres,
Marias og Martas rejse til Rom. I vort eksemplar, som desværre mangler
nogle blade på dette sted, finder vi en øjensynligt forkortet og forandret
redaktion derav (bl. 31 — 33). Den begynder med fortællingen om
jordskælvet. — Derefter følger (på bl. 33—37) under overskriften: »Over Kristi
begravelse på grundlag av evangeliske beretninger og om den hi. gudsmoders
gråd», en festpræken, bestemt for langfredagen. Hverken Tichonravov (i
sine »Pamjatniki otrec. lit.») eller Porfirjev (i sin avhandling i »Sbornik»,
bd. LII) synes at kende den. — Blad 38 indeholder en av de meget
almindelige Maria-genealogier uden begyndelse, bl. 38—39 under overskriften
»Iz bytii» teologiske spørgsmål og svar. — Det sidste stykke i håndskriftet:
1 Cfr. A. N. Pypin und V. D. Spasovic, Gesch. d. slav. Literaturen, Bd. I (1880), s. 100.
* Cfr. PORFIRJEVS avhandling i Sbornik otd. russk. jaz., Bd. LII, s. 28.
8 Porfirjev har avtrykt en Solovki-kloster-redaktion i Sbornik, Bd. LII, s. 164—190.
En samlet tekst på grundlag av håndskrifter fra det 16 - 17de århundrede er avtrykt i
Pamjatniki starinnoj russkoj literatury, Bd. III, s. 91.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
