Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bidrag til Gottorperbibliothekets historie. Af William Norvin, Kjøbenhavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BIDRAG TIL GOTTORPERBIBLIOTHEKETS HISTORIE 195
nogle steder; nulli, hoc belli tempore, skriver Mosheim, ad eam aditus
patet, og i et andet brev giver han et par aar senere en malende skildring
af bibliotheket, som han nu aabenbart har været inde i: Slesvici cum essem,
celeberrimam illam, quae in arce Gottorpiensi est, bibliothecam tui causa
excutere coepi, si quid forte reperirem, quod aut Tertulliani aut Lucretii aut
Josephi editiones juvare posset. Verum deploratum in veni statum; omnia
nimirum turbata et summa imis mixta, libros loco motos, codices manu
exaratos vetustissimos et pulcherrimos dilaceratos. Male sit istis hominibus,
qui tanto thesauro violentas inferre manus non dubitarunt. Mosheim havde
paa dette tidspunkt haab om, at det i en nær fremtid skulde blive hans
opgave at bringe orden i dette chaos; nam ne nescius sis — saaledes slutter
han det anførte brev — spes summa est, mihi a Rege curam rei scholasticae
ducatus illius, et simul illustris bibliothecae præfecturam commissum iri;1
men dette haab gik som bekendt ikke i opfyldelse, og der skulde endnu
hengaa et decennium, inden man i København blev betænkt paa at sørge
for, at ikke hele bibliotheket gik til grunde. At overføre samlingen til
København har man i begyndelsen slet ikke tænkt paa, og det kan ikke
opfattes som indledning til en saadan overflytning, naar de Meyerske kort
strax i 1713 indlemmedes i det kongelige bibliothek;2 det var i virkeligheden
arkiverne paa Gottorp, der kom til at drage bibliotheket med sig til
København.3
Tronskiftet i 1730 medførte som bekendt en udluftning paa forskellige
omraader, og de nye magthavere havde noget af den interesse for litterære
sysler, som de gamle ganske havde manglet. Af stor betydning blev Grams
udnævnelse til bibliothekar og geheimearkivar, og det kan ikke betvivles, at
det i sidste instans skyldes ham, at skattene paa Gottorp nu omsider blev
bragt i havn; hans nære forbindelse med flere af de nye mænd i regeringen
og navnlig med Iver Rosenkrans gav ham adgang til at gøre sin indflydelse
gældende.4 At arkiverne i hvælvingerne paa Gottorp maatte tages under
indgaaende behandling, havde man længe været opmærksom paa ; der maatte
jo her ligge store mængder af actstykker, der først og fremmest havde
praktisk betydning, som materiale til at belyse Gottorpernes tvetydige og
forræderske politik og til at godtgøre berettigelsen af de skridt, som kongehuset
havde foretaget mod hertugerne. Det var gennemgang og ordning af
arki-verne, man havde for øje, og hensynet til dette arbeide blev da ogsaa be-
1 Werlauff, anf. skr., S. 165.
2 Pontoppidans Danske Atlas, I, S. XXV.
3 A. D. JØRGENSEN, Udsigt over de danske rigsarkiver s historie, S. 74 ff.
4 Werlauff, anf. skr., S. 128 ff. A. D. Jørgensen, anf. st.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
