Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Recensioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RECENSIONER 159
mangfoldige Tilfælde ydet noget udmærket dels gennem sit eget Trykkeri
dels som Konsulent. Han indleder sin Afhandling med en skyldig Honnør
til Forening for Boghaandværk, og naar denne Forenings Virksomhed ikke
har sat de Spor, man kunde ønske, gør Forfatteren ogsaa fuldt retfærdigt
opmærksom paa, at Udviklingen af Teknikken i høj Grad har modarbejdet
de sunde og gode Ideer, Foreningen fremsatte, Hævdelsen af at
Bogtrykkerkunsten ogsaa er Kunst. Man kan hertil føje, at Udviklingen ogsaa har
vist, at disse Ideer var de rigtige, idet den statelige Række af smukke
Bøger, som vore Bogtrykkere kan møde frem med, for en stor Del peger
tilbage paa Forening for Boghaandværks d. v. s. dens Formands Xylograf
Hendriksens maalbevidste Arbejde. Derfor har man ogsaa Grund til at
være taknemmelig overfor »Det danske Sprog- og Litteraturselskab», som
har vist, at det ikke blot havde Evnen og Pengemidlerne til at udgive, men
ogsaa en levende Sans for den Betydning, et smukt Udstyr af Bogen har,
og som ikke er bange for ogsaa at gaa nye Veje. Forfatteren har dog her
nogle Indvendinger at gøre, idet han ikke ynder Brugen af Sclrwabacheren
som Brødskrift, men foretrækker den saakaldte »Alte Fraktur», en Skrift,
som Selskabet for øvrigt har benyttet bl. a. i sin Wadskiær-Udgave. En
Ting anker Forfatteren med Rette over, Opklæbningen af Illustrationsstoffet,
der trykkes paa krideret Papir. Denne Opklæbning bryder saa fuldstændig
en Bogs Karakter, at man undrer sig over, at en saadan Fremgangsmaade
overhovedet taales. Forøvrigt ser Forfatterens Fremhæven af det uheldige
ved Anvendelsen af Autotypi paa Bøttepapir lidt underlig ud, da denne
Aarbog netop anvender Autotypien og egentlig med godt Resultat. Mangler
er der endnu, Billederne kunde staa klarere, men der er næppe nogen Tvivl
om, at Chr. Christensen, som har trykt Bogen og har et aabent Øje for
disse Mangler, vil faa Held til at løse de tekniske Vanskeligheder. En
Glæde er det, at Forfatteren drager til Felts mod de saakaldte
»Bibliofiludgaver», der intet har med Bogkunst at gøre. Navnlig var Erich
Erichsens: den tavse Dansker et ondartet Eksempel, maskinsat som den var, en
Sats, der var slidt op i ni tidligere Oplag. Det pessimistiske Syn, som gaar
igennem Afhandlingen er til en vis Grad berettiget, men den skarpe Kritik,
der gaar igennem den, vil sikkert ogsaa kunne aabne Folks øjne for det
gode, der skal søges. Af Aarbogens andre Bidragydere giver Professor I. L.
Heiberg en Fremstilling af Vatikanerbibliotekets Historie isprængt nogle
fornøjelige personlige Erindringer, Udgiveren har skrevet om den mærkelige
Roxburghe-Klub og Bogsamlermanien i England, Gustav Philipsen om F.
Hendriksen som Bogkunstner, H. S. Hendriksen om Hans Tegners Exlibris
og F. Hendriksen om Antikvarboghandleren H. H. I. Lynge, altsammen
Bidrag, man læser med stor Fornøjelse. Endelig har Boghandler Herman
Lynge givet en Oversigt over danske Bogauktioner i 1916 og har dermed
givet en Fortegnelse over Auktionspriser, hvad man ikke tidligere har haft
her i Danmark, og som, om de aarlig fortsættes, vil have deres Betydning.
En saadan Fortegnelse har man for længst haft for udenlandske Beger i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
