- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen / Årgång V. 1918 /
47

(1914-1935)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian Pedersen og bogtrykkerkunsen. Nogle boghistoriske Undersøgelser. Af Lauritz Nielsen, København

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

CHRISTIAN PEDERSEN OG BOGTRYKKERKUNSTEN____________47

tionale, heraldiske Motiv, de andre er almindelige Blomsterinitialer o. 1.,
saadanne som findes i en Mængde samtidige Tryk. Der kan ikke være
nogen Tvivl om, at han har anskaffet dette Materiel i Paris i den Hensigt
at grundlægge et Bogtrykkeri, men at han ikke har benyttet det som
selvstændig Bogtrykker, kan ses af den Forbindelse med fremmed Materiel, i
hvilken det optræder i hans Bøger.

I de Aar, Chr. Pedersen opholdt sig i Paris, besørgede han Udgivelsen
af følgende Bøger:

1510. Vocabularium ad usum Dacorum.

1511. Diurnale Roschildense.

1512. Liber agendarum ecclesiæ Slesvicensis.
Breviarium Slesvicense.

1514. Saxo: Historia Danica.
Vor Frue Tider.

At høre Messe.

Statuta provincialia Birgeri, Episcopi Lundensis.
Missale Lundense.
c. 1514. Puerilia & Facetus.

1515. Ped. Laale: Parabolæ.

Epistler og Evangelier, som læses alle Søndage (»Jærtegnspostil»).

Af disse 12 Bøger er 5 forsynet med Angivelse af, hos hvem de er
trykt. »Liber agendarum ecclesiæ Slesvicensis» og »Missale Lundense» er
trykt af Wolfgang Hopyl, »Breviarium Slesvicense» af Thorn. Kees & Guil.
Marchand og Saxo og Ped. Laale af Josse Badius Ascensius. I de to sidste
Tryk findes Chr. Pedersens egne Titeltræsnit og Vaabeninitialer samt flere
Sæt Blomsterinitialer med tildels samme Tegning som hans, men dog
tydeligt forskellige fra disse; i de øvrige findes intet af hans Materiel. Af de
andre Tryk, der alle er anonyme, er Vocabulariet fra 1510 forsynet med
et af hans Titeltræsnit, men er ellers trykt med et fremmed Materiel; hvem
der har trykt det, kan ikke oplyses. Det samme gælder »Diurnale
Roschildense», der helt igennen er fremstillet med et ukendt Materiel. Resten,
nemlig »Vor Frue Tider», At høre Messe», »Statuta pro vincialia», »Puerilia
& Facetus» og Jærtegnspostillen danner en fra alle de øvrige adskilt,
sammenhørende Gruppe, karakteriseret ved en gennemført Benyttelse af
samtlige Dele af Chr. Pedersens eget Materiel. At de alle er udgaaet fra samme
Bogtrykkeri, er tydeligt nok. De er alle trykt med en Teksttype af det
kendte fransk-gotiske Snit, som kendetegner Chr. Pedersens Produktion

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:09:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bokobibl/1918/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free