- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen / Årgång IV. 1917 /
95

(1914-1935)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

UDSTILLINGEN AF SVENSK BOGHÅNDVÆRK I KJØBENHAVN 1917 95

men vi Danske føler, at man i Stockholm arbejder for et større Land
og for en større Minoritet end vi kjender hernede. — »Sveriges Rikes
Grundlagar» er Titlen på en Bog i lille 4°, som forekommer os at være en
af Arthur Sjögrens bedst dekorerede Bøger (indkjøbt til Fordeling blandt
Medlemmerne af Föreningen för Bokhandtverk). Vignetterne er holdte i de
svenske nationale Farver og virker smukt sammen med en afdæmpet rød
Farve og den rene sorte Mediæval-Type. Hvor dygtig Kunstnerens
Udvikling er må også studeres i hans mangfoldige i Udstillingens Rammer
ordnede små Arbejder. Hvor højt han kan nå i enkel og kraftig Behandling
fremgår blandt andet af et Par store Randtegninger i Folio, antagelig fra et
Juleblad, og til en Fortælling kaldet Paradiset, ur en Vinter-Skissbok. Det
er udmærket Illustrationstegning. — Lagerströms har undtagelsesvis anden
kunstnerisk Medhjælp. Vi nævner Arthur Sahl én s Træsnit til Aug.
Brunius: Engelska Profiler, og Léon Welamsons burleske Tegninger til et
Nytryk efter Udgaven 1662 af »Bonde-Practica», en af de få Bøger på
Udstillingen, der var trykt med den hos os endel brugte Plantin-Antiqua. De
kraftig holdte Tegninger er i en morsom Kagedejgskarakter og gjorte med
meget Lune. — De fleste af Bøgerne er i små Oplag og alle udmærket trykt
på fortræffeligt Papir fra de allerede nævnte svenske Fabrikker. Til flere
af disse Bøger har Gustaf Hedberg, ligesom det var Tilfældet med nogle af
Ivar Hæggstroms Bøger, gjort smukke Fuldskindsbind. Det lader sig altså
gjøre, hvad vi før har observeret med Undren, at sælge sådanne ret
kostbare Bøger i svensk Boghandel. Nogle af disse Hedbergske Bind var særlig
bemærkelsesværdige ved en ejendommelig Farvning af Skindet. Bogbinderen
opnår ved en særlig Behandling en Art skyet, fyldig, brunlig Marmorfarve,
der giver det glat og blankt gnedne Skind en egen Skønhed. Tekniken er
kjendt fra franske og engelske Bind fra første Halvdel af 19 Årh., og
dyrkes også i Norstedt & Söners Bogbinderi. Et udmærket Exempel var
Bindet til Selma Lagerlöfs: »Gösta Berlings Saga», hvor en endnu
kraftigere rødlig Farve var tilsat fire Hjørnefelter og et større Midterfelt, det
hele sammenholdt af en Dekoration i Guld. Bogen hørte sammen med
Heidenstams: Valda Dikter (Pergamentsbind; Dekoration af Hjortzberg,
begge Bøger trykte hos Lagerströms) og den foran omtalte Mäster Olof
(Titler og Friser af Emmy Biberg, Kartonage i Pergament à la Morris,
Centraltryckeriet) til en Serie, der kun er trykt i 100 Expl., og som har
været brugt til Bortlodning ved Allmänna svenska Utställningen för
Konsthandtverk i Stockholm 1909. Det er kun rimeligt at nævne, at Bröderna
Lagerströms Udstilling også fremviste en Prøve af deres Tidsskrift: Nordisk
Boktryckarekonst, som de vistnok i sin Tid begyndte deres Virksomhed med,
og som er det eneste Bogtrykker-Tidsskrift i Norden, der har Betydning.

Ældre endnu end det sidstnævnte Tidsskrift er dog Wald. Zachrissons
Boktryckeri-Kalender, der i over tyve År er udgået med en Række Bind,
der indeholder en Mængde Afhandlinger af historisk Indhold, og som tillige
har fulgt hele Nutidens Udvikling i de grafiske Fag med vågen Opmærksom-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:09:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bokobibl/1917/0105.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free