Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
354
FRÅN BOK- OCH BIBLIOTEKSVÄRLDEN
tidsskrifthylder. Her er ogsaa en skindsofa, og like
ved denne staar avisstativet med norske, svenske
og danske aviser. Foruten 3 store bord har man i
referanseavdelingen ogsaa 6 pulter, som kan
reserveres personer som driver særlige studier. I begge
rum er vand og vask.
Paa loftet er opsat avisreoler med brede hylder,
saa at avisene kan ligge flatt ned. I kjelderen er
centralvarmeanlæg, pakrum etc.
Inventaret er av mørkt grønbeiset eketræ med
undtagelse av magasinenes reoler, som er av furu.
Et litet enkelt ornament i form av en opslaat bok
finder man igjen overalt — paa reolenes overkant,
paa stolene, paa indgangsdøren. Gulvene er dækket
av gra a korklinoleum, undtagen i vestibulen hvor
der er stenfliser. Væggene er malet med lys gul
vandfarve, takene er hvitmalet.
Der er overalt elektrisk lys. Utlaansavdelingen
oplyses av 16 50-lys lamper i matte skaalformede
glaskupler, som er skrudd fast til messingholdere i
taket. I ungdomsavdelingen og læseværelsene
hænger messingholdere med samme slags kupler i 4
meterlange kjeder og danner saaledes smaa ampler
hvori 50-lys pærer er anbragt. I ungdomsavdelingen
og læseværelset findes 20 saadanne lamper, i
referanseavdelingen 15. Her findes desuten
lavthængende lamper over hver av læsepultene.
Boksamlingen bestaar av 18,500 bind, hvorav
14,800 bind nu er katalogisert. Man har bl. a.
in-kjøpt professor Ludvig Daaes (f 1910) efterlatte
historiske boksamling og mønsterbiblioteket paa
Norges Jubilæumsutstilling i 1914. Som gave har
biblioteket faat boksamlinger tilhørende Drammens
Handelsforening, Drammens Konservative
Arbeiderforening og Drammens Sjømandsforening,
Maja Schaanning.
Norskt biblioteksväsen.
Det 9:de norska biblioteksmötet ägde rum i
Kristiansund den 26 och 27 oktober 1916. I samband
med detta möte hade Norsk Bibliotekforening
sitt årsmöte den 27 oktober.
Föreningen har utsändt nr 2 af sina Smaaskrifter,
innehållande Bibliotekstet, En kort Vejledning af
John Ansteensen, assistent ved Deichmanske
Bibliotek i Kristiania. Nr 1 i serien utgöres af det
förlidet år utkomna häftet Bibliotekarbeide i Norge.
Under titel Library work in Norway skildrar
bibliotekarien Arne Kil dal i Bergen i oktoberhäftet
af The Library Journal, s. 742 ff., det stora uppsving
som särskildt folkbiblioteksväsendet tagit i Norge
de sista åren.
I St Hallvard, Tidsskr. for Oslos og Kristianias
Historie, Bd 2 (1916), h. 3, s. 244 f f., tager
biblioteksassistenten John Ansteensen till orda för Et
kommunalt Referencebibliotek f or Kristiania. Kristiania har
redan ett godt stadsmuseum och ett välordnadt
stadsarkiv. Ett välorganiseradt stadsbibliotek skulle
härtill sluta sig som ett värdigt blad i treklöfvern. Ett
önskemål är, att dessa tre institutioner vore i full
funktion vid Kristianias instundande300-årsjubileum.
Forening for norsk bokkunst. Jan van
Huy-sums Blomsterstykke. En Buket fra Henrik
Wergeland til Fredrika Bremer. Kristiania
1916.
Efter lang tids uvirksomhet og derpaa følgende,
delvise omdannelse har Forening for norsk
bokkunst nylig tilstillet sine medlemmer en ny
bok som prøve paa hvad den tilsigter og norsk
bokkunst for tiden evner.
Valget av det literære arbeide, som skulde utgis,
var en med mange vanskeligheter av forskjellig slags
forbundet opgave, som imidlertid maa siges at være
løst med held. Med et omfang, som ikke oversteg
foreningens kræfter, er »Jan van Huysums
blomsterstykke» med sin eiendommelige blanding av
svulmende lyrik og dramatisk bevægede partier ikke
alene et av Wergelands rikeste og skjønneste
arbeider, som længe vil bevare sit værd, men tillike
høist karakteristisk for digterens opfatning og
behandling av et saadant emne.
Tekstredaktionen er med pietet og omhu besørget
av bibliotekar Anders Krogvig, som i et ogalthar
fulgt originalutgaven og ledsaget arbeidet med et
kort efterord. Fremfor alt staar imidlertid utgaven
i typografisk henseende meget høit. Man har
saaledes valgt et tykt bøttepapir av en blød "vakker
tone, hvarpaa de kraftige, rene og klare antikvatyper
av Bodonis snit tar sig fortræffelig ud. Satsbilledet
er ordnet med fin smag, og trykningen utført paa
en maate, som gjør Centraltrykkeriet al ære.
Bokens værd forhøies i væsentlig grad ved det av
maleren Vold-Torne tegnede dekorative utstyr.
Kunstneren har hertil benyttet en række enkle, strengt
stiliserede blomstermotiver og derhos komponeret
endel vigneter, som søker at symbolisere eller bringe
i erindring nogen av digtets vigtigste optrin. Mange
av disse arbeider, navnlig de ornamentale, er i og
for sig meget vellykkede i sin faste og sikre
bygning. Saaledes er fremfor alt titelbladet trods sin
tyngde og uforholdsmæssige størrelse en
omhyggelig gjennemarbeidet, virkningsfuld komposition. Og
de bærer gjennemgaaende et stærkt personlig præg,
som fanger interessen. Derimot er det ikke lykkes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
