Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332 RECENSIONER
mindes, er blevne identificerede og beskrevne af Dr. Isak Collijn. Vi kender
ganske vist ikke Titlerne paa andre Bøger trykte af ham i den Tid, og
H. Herm. gør opmærksom paa, at Katolicismen i Island, som forøvrigt andre
Steder, foretrak at kæmpe med blanke Vaaben fremfor at bruge Tryksværte.
Først da den energiske Guôbrandur forlâksson bliver Biskop paa Hölar (1571)
kommer der Fart i Tingene. Men der er ogsaa Uklarhed med Hensyn til
flere Punkter i Bogtrykkerkunstens Historie i hans Tid. Saaledes har man
været i Tvivl om, hvorvidt der i den Tid har været ét eller to Trykkerier.
Gunnar Pâlsson og Jon Borgfiröingur har hævdet, at der har været to, Jon
Matthiasson’s gamle Presse, der var bleven flyttet til Nüpufell, og desuden
en ny Presse, anskaffet fra Danmark af Biskop Gudbrand og af ham etableret
paa Bispesædet Hölar; de to Trykkerier skulde saa i 1593 være bleven
forenede ved at Biskoppen købte Pressen paa Nüpufell. H. Herm. skænker
dette Spørgsmaal en indgaaende Undersøgelse, baseret dels paa en
Undersøgelse af Typerne, dels paa Biskop Gudbrands Brevveksling. Han kommer
til det Resultat, at der kun har været ét Bogtrykkeri, idet Jon Matthiasson’s
gamle Materiale var blevet ført til Hölar og der fornyet og suppleret af
Biskoppen i Aarene 1573—75. Han har saa sendt Jon Jönsson (Jon
Matthias-sons Søn og Efterfølger) til København, hvor han Vinteren 1574—75 opholdt
sig hos Universitetsbogtrykker Andreas Gutterwitz. I 1578 skaffer Biskoppen
ham Kongsgaarden Nüpufell, som han faar afgiftsfrit paa den Betingelse, at
han holder et Bogtrykkeri der. Men saa hører vi intet i 11 Aar om
Trykning paa Nüpufell, medens Jon Jönssons Navn nævnes som Bogtrykker paa
Hölarpressens Produktioner. I 1589 synes Pressen imidlertid at være bleven
overført fra Holaf til Nüpufell og i de følgende Aar trykkes der paa det Sted
en Del Bøger. Men i 1593 blev Pressen flyttet tilbage til Hölar, og H. Herm.
gør opmærksom paa at rimeligvis har Biskoppen saa afkøbt Jon Jönsson
hans Andel i Pressen, hvilket støttes ved den Omstændighed at Jon Jönssons
Navn ikke mere nævnes paa de paa Hölar trykte Bøger, uagtet han vedblev
at forestaa Bispestolens Trykkeri til sin Død 1616. — H. Herm. fremfører
saa mange vægtige Grunde for sin Opfattelse af Spørgsmaalet, at man næppe
kan betvivle at han har truffet den rigtige Løsning.
Af Pressens Frembringelser i dette Tidsrum er Størstedelen af religiøst
Indhold. Sansen for det gamle, nationale Aandslivs Værd for Folket var
ikke saa stærkt udviklet hos Reformationens Forkæmpere i Island, som man
kunde have ventet af Folk med deres Intelligens og Dannelse. Og da den
gamle islandske Litteratur i meget høj Grad stod i intim Forbindelse med
de katolske Klostre og Gejstligheden, har dette rimeligvis ogsaa været en
Grund mere til at de første protestantiske Biskopper ikke brød sig særlig om
at lade den komme paa Tryk. I adskillige af den gamle Litteraturs
Hovedværker f. Eks. Heimskringla, spillede jo den katolske Kirke og dens Helgener
(man tænke paa St. Olaf) en Rolle, der maatte være forargelig for nidkære
Protestanter. Men hvorvidt den islandske Almue har haft mere Gavn af den
Flom af oversatte og bearbejdede tyske og danske Jammerdale og gudelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
