Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRÅN BOK- otø BIBLIOTEKSVÄRLDEN
403
delinger blir sat i arbeide, vil vistnok en forenkling
av katalogiseringen bli tat under overveielse,
ittulig-vis med overgang til et mindre og mere håndterlig
protokolformat eller til normalsedler. Den nuvætende
bevilgnings knaphet och titeloptagningens
omst^nde-lighet står nu i altfor stort misforhold til hverajndre.
Ved den norske avdeling er der anlagt en
»stik\ords-katalog». Biblioteket mottar siden 1908 nogen
eksemplarer av sin »Norske bokfortegnelse» ensidig trykt
på tyndt papir, Utklipning og opklistring aV de
enkelte titler kan utföres av tjenerhjælp, så dér for
avdelingens personale kun gjenstår at understreke
eller tilskrive det vedtagne stikord og ordne sedlerne
efter disse.
Den i forrige meddelelse nævnte forelöbig^
signering av de ikke systematisk katalogiserte avdelinger
er fortsat. Hver hovedavdeling får sine nuværende
underavdelinger fortlöpende nummerert, ide): der
foretages mindst mulig forandringer i det gjæl^ende
opstillingsschema. Ved den forste bok i
underavdelingen (»alfabetet») stikkes ind en let synlig
»initial-seddel» med trykt nr. og »alfabetets» navn. Bojcerne
blir så i partier kjört ned i katalog værelset, hvor
hver bok og dens katalogseddel stemples med
av-delingsbokstav og alfabetnummer. Da opstillingen
inden underavdelingen er alfabetisk, er dermed hver
boks plass så nöiagtig fiksert, at den kan findes av
tjenere med nogen övelse. For tiden signeres
avdelingen Teologi på denne måte, og arbeidet er snart
tilendebragt for oktavernes vedkommende, Ma^n
håber at kunne bevare denne signatur også i den
kommende systematiske katalog og kun tilföie et
individuelt (löpende) nr. for hvert verk. Derved vil
rigtignok den systematiske katalog ophore at være
»plass-katalog», men netop derved vil også
katalogiseringen kunne gå så meget raskere.
Hvad benyttelsen angår, så viser en
sammenligning mellem sidste normale år i det gamle hjis og
förste normale år i det nye en stigning, fra 39 800
rekvisitioner i 1912—13 til 40 334 i 1914—15. Dette er
vistnok ikke meget, men allikevel en gjendrivelse av
påstanden om at flytningen mot vest vilde bringe
besökerantallet ned. Det utenbys utlån utgjorde 1618
bind. De störste lånere var som vanlig
Videnskabernes selskap i Trondhjem og Bergens museum.
Tallene ovenfor angir allikevel knapt det halve
av utlånskontorets arbeide, da alle rekvisitioner fra
læsesalen også ekspederes gjennem utlånet. Og
læse-salsbesöket er steget meget sterkt, fra 34 000 för
flytningen til 42 500 i siste beretningsår. Den störste
ökning falder på eftermiddagsbesöket, kl. 4—8, som
er steget fra 32 til 42 °/0 av totalbesöket. Men der
kan neppe være tvil om at også formiddagsbesöket
vilde stige voldsomt, hvis biblioteket kunde få de
længe önskede midler til at åpne læsesalerne kl. 9
istedetfor som nu kl. 10 ^ Den relativt störste
ökning falder forövrig på besöket söndag eftermiddag
som er steget med over 50 °/0. — Stortinget gav i
90-årene efter budgetkomiteens forslag en
særbevilgning til åpning på söndagseftermiddage fra kl. 4—7.
Tallet på de besökende når vistnok ikke på langt
nær op mot hverdagsbesöket, men til gjengjæld er
söndagspublikumet et ganske andet. Det er folk som
har sin uke besat, og bare kan anvende en
söndagseftermiddag til private studier, til at hente
oplysninger i et eUer andet emne, til at slå efter i en avis
eller til at folge med i tidsskriftlitteraturen i sit fag.
Den nye tidsskriftlæsesal er nemlig meget populær.
Der er utlagt henved 670 forskjellige tidsskrifter.
Det reserverede arbeidsværelse for universitetslærere
har til stadighet hat sine 7 arbeidsplasser besat.
Efter henstilling fra nogen professorer som fandt
veien til det nye bibliotek for lang, blev der fra 1,
nov. 1914 åpnet adgang for universitetslærere til at
bestille, avhente og tilbakelevere böker på
universitetets pedelkontorer, som derved på en måte er blit
en utlåns-filial. Sterkt benyttet har denne adgang
aldrig været, gjennemsnitlig 18 bind pr. måned. Og
nogen stigning i benyttelsen er heller ikke at spore.
Bibliotekets budget er uforandret. For det sidste
års tilvekst foreligger endnu ikke de endelige tal.
25. sept. 1915. W. M.
Trondhjem.
Direktionen for det kgl. norske videnskabers
selskab (Trondhjems museum) har konstitueret som
bibliotekar ved selskabets bibliotek
universitets-stipendiat dr. phil. J. D. Landmark, hidtil
tjenst-gjörende ved Universitetsbiblioteket i Kristiania.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
