Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
FRÅN BOK- OCH BIBLIOTEKSVÄRLDEN
Aarhus: Statsbiblioteket.
Til Brug for sine Laanere, der for Størstedelen
bor udenfor Aarhus By, har Statsbiblioteket udsendt
to nye Fortegnelser, et Katalog over fremmed
Skønlitteratur, I. Fransk Skønlitteratur, og Katalog over
Udvalg af nordisk Oplysningslitteratur, 5.
Aands-og Samfundsvidenskaber (undt. Historie).
Först-nævnte er baseret paa den Litteratur, Biblioteket
har modtaget dels fra den opløste Fransk-akademisk
Forening, dels fra den i 1910 dannede »Forening til
Indkøb af Skønlitteratur paa fremmede Sprog».
Kataloget er delt i Tidsperioder og klart og overskueligt
ordnet, men Litteraturen er kun for det 19de
Aar-hundrede nogenlunde godt repræsenteret. Det andet
Katalog afslutter Serien »Nordisk
Oplysningslitteratur», men er stærkt begrænset, da det kun medtager
dansk og norsk Litteratur.
Norge.
Aarsberetninger for 1913/14 foreligger trykt for
Bergens offentlige bibliotek og Deichmanske
bibliotek i Kristiania. Det sees at begge biblioteker lider
under høist uheldige pladsforhold,
Kristiania-biblio-teket i en gammel leiegaard, dets kollega i Bergen i
2den etage over en kjøtbasar. Det er nok det sidste
bibliotek som for tiden er værst stillet, men saa har
det til gjengjæld utsigt til inden f aa aar at f aa flytte
ind i en egen bygning, som vil bli en seværdighet
i byen. Det er en av vore første arkitekter,
professor Nordhagen, som har git tegninger, og
grundmuren er allerede færdig. Bergens bibliotek
omfattet 1/7 1914 121,415 bind, hvorav ca. 30,000 er
katalogiseret i en moderne seddelkatalog og klassificeret
efter Deweys system. Det samlede hjemlaan av
bøker beløp sig til 150,418 bind, hvoraf 64,23 %
skjøn-literatur. Utlaan av musik utgjorde samtidig 1,776
bind, utlaan til blinde 38 bind. Besøket paa
læsesalene naadde 72,589, hvorav 11,469 faldt paa de
voksnes læseværelser. Resten faldt paa tre
barne-læsesaler. To slike er indrettet i nybyggede
folkeskoler. Biblioteket har drevet utsendelse av
vandre-boksamlinger til foreninger, skoler o. a. institutioner
som har ytret ønske derom. — Det Deichmanske
biblioteks aarsberetning, som er ledsaget av et
særdeles godt billede av den avdøde bibliotekar Haakon
Nyhuus, viser at bindantallet i samlingen var gaat
op til 126,638 bind. Utlaanet var 520,823 bind, hvorav
70,74% skjønliteratur. Besøket paa centralbibliotekets
læsesal for voksne var 88,898 og paa barnelæsesalen
sammesteds 32,122. For filialerne føres ikke saadan
statistik. I løpet av vaaren blev aapnet en ny filial
med læsesal og utlaan for voksne og barn i en kom-
munal bygning i bydelen Grønland. Foruten
kontorrum optar filialen en med galleri forsynet sal paa
200 kvadratmeter. Skillet mellem de forskjellige
avdelinger dannes av fritstaaende reoler og skranker.
(Et interiør er gjengit i aarsberetningen.)
Griiner-løkkens filial, som før er omtalt her i tidsskriftet
(1914, s. 305), blev først aapnet for publikum oktober
1914. Det Deichmanske bibliotek gik i aarets løp
over til maskinskrift i al katalogisering og har til
dette bruk bestemt sig for Underwood skrivemaskine.
Foreliggende aarsberetning er ledsaget av en kort
bibliografisk fortegnelse over bibliotekets
publikationer 1790—1914. Fortegnelsen, som dog ikke
medtar aarsberetninger, omfatter 38 nummer.
Bibliotekkurser beregnet paa bibliotekarer og
assistenter ved de norske folkeboksamlinger har i
beskeden maalestok været avholdt siden 1911. Dette
aar fik bibliotekar Kildal istand et sommerkursus i
Bergen med 9 forelæsninger i biblioteksstel og
ledsagende praktiske øvelser. Litt senere blev en
tilsvarende undervisning indført ved lærerskolerne i
Holmestrand og Hamar. Sommeren 1912 lykkedes
det at faa faget indført ved 4 almindelige
lærerkurser, i Trondhjem, Førde, Holmestrand og
Eidsvold. Paa førstnævnte kursus blev ialt 22 timer
anvendt til undervisning i biblioteksstel. De andre
kurser var noget kortere. De gode erfaringer fra
disse forsøk ledet til, at der 1914 blev ydet en
særskilt statsbevilgning paa 1,200 kroner til et
bibliotekkursus i Kristiania. Dette blev avholdt ved det
Deichmanske bibliotek 8.—21. juli, midt i den værste
sommerhete, og omfattet ialt 58 timer. Fagene var
følgende: Almindelig bibliotekhistorie samt Norske
folkebibliotekers historie og organisation (2 timer,
bibliotekar Fischer). Biblioteklokale og inventar (3
timer, bibliotekar Arnesen). Filialer, ombytte av
bøker (1 time, Fischer). Katalogisering (22 timer, frk.
Marie Johnsen, utdannet ved bibliotekskolen i
Albany). Klassifikation (18 timer, Arnesen). Bokbind
(2 timer, P. Næss). Utlaansvirksomhet (3 timer,
underbibliotekar T. Aalheim). Referansearbeide (1 time,
Fischer). Folkebibliotekenes arbeide for barn og
ungdom samt Folkebibliotekene og skolen (2 timer,
frk. Bolette Christiansen, utdannet ved
bibliotekskolen i Albany). Folkebibliotekenes forbindelse med
folkeakademier, ungdomsforeninger og studiecirkler
(1 time, Fischer). Boktrykkerkunstens historie (2
timer, sekretær B. A. ^ium). Undervisningen
foregik væsentlig gjennem forelæsninger undtagen i
katalogisering og klassifikation hvor der stadig blev git
opgaver hvis gjennemgaaelse optok adskillig av tiden.
Et litet kompendium ble v trykt for at tjene som grund-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
