Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
modsætning til tidligere. Og det er ret forstaaeligt. Thi den idylliske tid
ligger jo ikke saa mange aar tilbage, da Det kongelige Biblioteks læsesal var
samlingsstedet for en lille kreds af videnskabsmænd, stamgæster, der kendte
biblioteket og forstod at bruge det paa egen haand, og blandt hvilke
forholdsvis sjældent en månd »uden for lauget» forvildede sig ind. Men vi maa lære
at forståa, at disse tider er uigenkaldeligt forbi, og at der nu i forholdet til
publikum behøves ikke blot høflighed, men ogsaa præcision og hurtighed,
og vi maa navnlig gøre os klart, at den overvejende del af dem, der nu
søger til biblioteket, kræver en langt mere omfattende vejledning end
tidligere, hvor man som regel kunde nøjes med at udlevere en rekvireret bog.
For den biblioteksembedsmand, der har lyst til at træde i forbindelse
med publikum og være mellemleddet mellem dette og biblioteket, byder uden
tvivl tjenesten som inspektør paa læsesalen de mest tiltrækkende opgaver.
Til udlaanet søger folk i reglen kun for at faa udleveret bestemt opgivne
bøger; i katalogværelset og navnlig paa læsesalen derimod kommer mange
af de besøgende uden at vide, hvilke bøger de skal have fat i, blot med
ønsket om at faa oplysning om et eller andet emne. Jeg skal i det følgende
fremsætte nogle af de erfaringer, jeg har haft lejlighed til at samle
vedrørende Det kongelige Biblioteks læsesals-publikum, i haab om at de kan
have nogen interesse for dette tidsskrifts læsere.
Først maa man da undersøge det spørgsmaal: af hvilke elementer bestaar
dette publikum? Svaret er ikke let at give i faa ord. Grundstammen
er stadig videnskabens dyrkere, navnlig historikere og filologer, for hvem
Det kongelige Biblioteks læsesal er den naturlige og nødvendige arbejdsplads.
Men det er allerede ovenfor fremhævet, at udviklingen i de senere aar, særlig
efter bibliotekets indflytning i den nye bygning med den store og smukke
læsesal, har ført med sig, at denne grundstamme i stadig stigende grad er
bleven et mindretal, som ikke længere giver publikum dets væsentlige præg.
Hvem er da alle de andre? At sammenfatte dem inden for en enkelt
betegnelse er ikke muligt, men man kan nævne en række betegnende typer.
Der er rigsdagsmanden, som i en ældre avisaargang søger efter politiske
udtalelser; journalisten, som skal skaffe en eller anden oplysning til
bladet i morgen, eller avistegneren, som skal illustrere en artikel og søger
fortegninger dertil. Der er skuespilleren, som skal have besked om dragter eller
iscenesættelse til det næste stykke; sagføreren, som i Rigsdagstidende søger
motiverne til en eller anden lov, eller som skal skaffe materiale til indlægget
i en sag; endvidere den gamle pensionist, som sysler med sin slægts historie
og under denne syslen føres ind paa mange sideveje; kursuselever og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
